Lagkage med appelsinmousse, krokant og mælkechokoladeganache

Botox eller Beauty indefra?

Annemette Voss Clinique 2

Jeg er del af den generation, der voksede op med at tro, at det at gå i solarium var en fornuftig ting… at man havde godt af den kunstige sol. Således hændte det også, at jeg i en alder af 7 år fik lov at lægge mig ind under den hjemme-solarie, som mine forældre havde anskaffet. Tja, det var dengang. Inden hele Danmarks hær af klidmødre nu går bersærk på mine forældre, så tag lige en chill pill. Dengang var det, som sagt, helt normalt.

Men ikke desto mindre har det resulteret i, at jeg har en del linier – who am I kidding? – rynker om øjnene og i panden, som nu begynder at skæmme mit ellers fine velplejede ansigt – lidt som ridser i lakken.

Nu er det jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide mine ridser, eller rynker – hvad vi nu skal kalde det. Rynker er jo ikke kun dårlige, – de kommer jo fordi man har levet – smilet og grædt – på godt og ondt. De er små tegn på, at jeg ikke længere er 20 år gammel, og ved I hvad, dét alene er jeg faktisk ret godt tilfreds med. Men jeg gider heller ikke lade som om, at jeg bare sidder her og knuselsker mine rynker. Nej fandeme. Det gør jeg ikke. Jeg gør alt muligt for at holde styr på min hud og sikre mig, at den tager sig bedst muligt ud.

Jeg omgiver mig med en hel del kollegaer, både bloggere og tv-værter, der bruger botox og fillers. Det vil sige, at i min verden, er det sådan set en meget normal ting. Jeg har også en god veninde, der er hoppet med på vognen for nylig, og jeg synes at hendes resultater er vildt flotte. Virkelig. Så nej, jeg dømmer ikke. Jeg synes ikke, at der er noget som helst forkert i at bruge botox mm. Det er et personligt valg, og man må for min skyld gøre med sin krop, præcis som man ønsker. Meeeeeen…

Men det handler om balance.

Inden jeg sælger min sjæl til djævlen (haha) og hopper med på botox-bølgen så tror jeg nu lige, at jeg vil give natural beauty et skud. Jeg tror, at jeg lige vil gøre mig ekstra umage med at pleje min hud, forsøge at drikke rigelige mængder vand (og ikke kun kaffe!), få sovet ordentligt om natten (yeah right, som om det kommer til at ske lige forløbig…Luca, din lille satan 🙂 ) – og i det hele taget, være bedre ved mig selv. Jeg tror ikke rigtig, at den slags behandlinger er svaret, hvis man ikke har et sundt og godt grundlag.

Her mener jeg for eksempel, at man ikke skal bruge fillers til at fjerne sorte render under øjnene, hvis det i virkeligheden handler om, at man ikke får sovet nok. Måske man bare lige burde få noget søvn, inden man investerer sine hårdt tjente penge i den slags.

Om jeg nogensinde vil bruge botox? Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg er der ikke endnu, i hvert fald.

Jeg fortsætter ufortrødent med min skønhedsrutine og jeg lever med mine sorte render og mine solarierynker. For nu.

skaermbillede-2017-12-30-kl-10-46-33

   

8 kommentarer

  • Mette

    Vespera serum fra exuviance og creme fra aderma (apoteket). Disse to er årsag til, at jeg ikke har skyggen af en rynke. Og vi har samme alder. Just saying 🙂 Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hej Annemette. Har du overvejet dermaroller? Jeg har lige fået min og jeg kunne ikk være gladere for den. Den virker på den måde at den over tid styrker dit øverst lag af hud. Det vil sige fine linjer/rynker (også omkring øjne), bumser og hudorme kommer til at høre fortiden til. En dermatolog ville kunne fortælle dig meget mere om det. Det er dog vigtigt at du går efter den originale Dermaroller TM for den er den eneste der er patenteret og godkendt af det danske sundhedsvæsen. Det er også den eneste der har kirugiske nåle som IKKE skader huden. Andre nåle (spidse, 6-kantet osv) vil lave ar væv over tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten Andersen

    Jeg er meget enig i at brug af BOTOX og restylane er et personligt valg. Og samtidig ved jeg jo at at vores skønhedsbegreber er forbundet med den tid og kultur vi er i og præges af. At der er en hel industri bygget op om at vi kvinder skal stræbe efter at se ud på en bestemt måde. I alt det må vi finde os den BAlANCE der fungerer bedst for vores hele jeg. Det ydre og det indre. Bare vores valg giver en bedre trivsel og harmoni. Og også gerne bevarer et ansigt der kan udtrykke følelser. Selv er jeg 63 år og har valgt ansigtsløftning som har givet mig en lidt yngre udgave af mig selv. Men også jeg nøjedes med ansigtsplejeprodukter da jeg var yngre. Og generelt synes jeg det virker bedst at understøtte/fremhæve det man synes om og nedtone det man ikke synes så godt om ved sit ansigt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hejsa Annemette
    Må da bare lige indskyde at jeg tror altså ikke at det har så meget med det hjemme solarie at gøre, sådan en var der også hjemme hos os pg vi børn fik også liv at bruge den:)
    Mon ik det er linjer/rynker fra et liv der bliver levet og alt hvad der sig hører til af glæder, tårer, sol, regn og frost, graviditet og fødsler. Altså ja hver en rynke/linje har sin historie at fortælle❤️Og du er sq smuk som du er og ja lad os starte indefra og med gode produkter inden vi prøver det andet????

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Annemette jeg kan sagtens følge dig. Jeg for restylane ved mundvigen, da den hænger nedad, lignede en sur kælling, en gang om året hos N age på

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Du ser skøn ud ! Synes altså at linjer (lad os kalde dem det ;)) kan være ret elegante og signalere, at man har lidt livserfaring med sig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Du har en sund og fornuftig indstilling til dine rynke. Det er dejligt, at du ikke er fordømmende overfor dem, der vælger anderledes end du selv ville gøre. Joan Ørting fortalte engang mig, at hver rynke i ansigtet fortæller en historie. Tror egentlig det var det, der fik mig til at forene mig med mine. Jeg har selv prøvet både det ene og det andet og var glad for det. Men er også glad nu. Du har helt ret, at folk i den grad selv skal træffe det valg, der er bedst for dem.
    Men tak for et godt indlæg❤️🙏🏻Og så ser du iøvrigt dejlig smuk ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Anette! Du ikke den eneste der fik lov at ligge under hjemme solariet som barn, det gjorde jeg også, så lå man der en kold vinterdag og fik varmen 😉 Ja det var dengang…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkage med appelsinmousse, krokant og mælkechokoladeganache