What!… Hun er jo min kollega

For 5 år siden mødte jeg Mette Blomsterberg for første gang. Det var til castingen på Den store bagedyst sæson 2013, og jeg var mildest talt star struck. Det lykkedes mig faktisk at vælte en kande vand ud over bordet, og ned ad Mettes pæne bukser, hvorefter hun grinede, nappede et viskestykke, og begyndte at tørre op på gulvet for mig. Min eneste respons var: “Må jeg ikke godt røre ved dig?”

Det er sandt. Jeg spurgte simpelthen damen, om jeg måtte røre hende. SÅ star struck var jeg. Havde hun været en mand og jeg et andet sted i livet, jamen, så havde jeg været parat til at føde hendes børn 😉 Jeg var simpelthen så fascineret af det her overmenneske, der både lavede smukke kager i Det søde liv på DR og som stod dér foran mig med det største overskud og smil på læben… For mig var Mette Blomsterberg bare helt (helt!) vidunderlig… det var dengang…hahaha. Nej – dét er hun stadig. Men jeg har det helt anderledes i dag.

Hun er jo pludselig blevet min kollega. Faktisk. Og dét føles både godt, men også lidt skræmmende og vildt. Når jeg siger kollega, så refererer jeg særligt til, at både hun og jeg er faste “kokke i køkkenet” i Go’morgen Danmark, og hun på TV2 gør den som vært i sit eget program – fuldstændig som jeg i Sådanmark. Det er helt underligt, at jeg er nået til det her punkt, hvor jeg faktisk kan kalde kvinden, der fik mig til at ryste på hænderne af ren star struckness og nervøsistet, for min kollega.

Jeg er også stolt.

Jeg har opnået mange ting de sidste par år, når jeg lige gør status, og det har været med blod sved og tårer, at jeg er nået her til.

Så sæt i gang…

Det eneste jeg vil sige med det her – udover det åbenlyse, at jeg lige fik rost mig selv lidt… ej for helvede, sorry (ingen jantelov her!) – det er, at man skal simpelthen bare sætte gang i sine drømme, hvis man går rundt og føler, at man står fast i suppedasen. Jeg er så glad for, at jeg tog chancen og satsede alt, dengang efter bagedysten, hvor jeg stod midt i en skilsmisse og havde hverken til husleje eller mad på bordet. Jeg er så glad for, at jeg bare gjorde det. At jeg ringede til Politikens Forlag og præsenterede min bog-idé for dem. At jeg indgik aftale om forskellige foredrag rundt om i landet. At jeg satte skub i sagerne.

Jeg véd godt, at jeg fik serveret nogle ting på et sølvfad i forbindelse med Den store bagdeyst. Men ikke alt. Det kræver sindssygt hårdt arbejde at undgå, at man bare bliver en døgnflue. Det kræver vedholdenhed, opfindsomhed og mod. Og jeg lader mig fortælle, at det er præcis de samme egenskaber alle andre, der har startet deres egen business (med eller uden Bagedyst i ryggen) op, og de siger allesammen, at man simpelthen bare skal gøre det.

Så gør det. Kom i gang.

♥