Tag børnene med gratis i Knuthenborg Safaripark // + billedgalleri

Længe ventet opskrift: Hollie Nolias “My little Pony”-kage

My little pony kage 2

Det er godt nok sjældent, at jeg laver kager, der ligner noget som helst andet end en kage. Jeg er faktisk lidt kedelig på den måde. Faktisk er jeg mest glad for kager, der bare består af bunde, creme, mousse, frugt etc…men som pyntes med helt almindeligt pynt, – så hvis der er brombær i kagen vil jeg også helst have brombær på som pynt – med rigeligt flødeskum (Sorry, hvis jeg skuffer jer).

Men når blogmama Mascha holder fødselsdagsfest for sin 5-årige datter Hollie Nolia – så går den ikke med et par købte lagkagebunde, lidt creme og flødeskumsdutter på toppen. Not gonna happen! Men det vidste I nok allerede. Hollie Nolia er en yndig lille pige med store forventninger og drømme, det tør jeg roligt sige, så jeg måtte jo “op på hesten” og i gang med en My little pony-kage, – hvilket jeg med stor glæde lavede, skal det altså siges! Faktisk var det lidt sjovt, da jeg først kom i gang (prinsessen i mig kom op til overfladen).

Se også opskriften på Hollie Nolias “Frozen”-kage (4 års fødselsdag)

My little pony kage øjne

My little pony kage

Kage til 8 pers.
sværhedsgrad: medium
arbejdstid:
bagetid: ca 40-45 min

Sandkagedej

1 polynesisk vaniljestang
350 g lyst rørsukker
350 g blødt smør
7 æg, str M/L – stuetemperatur!
2 tsk bagepulver
350 g hvedemel
3 øko limefrugter
3 spsk tivolikrymmel
+ 1 glas god hindbærmarmelade til fyld.

Pynt

2 portioner hjemmelavet fondant (se how-to videoen nederst)
1 portion luksus smørcreme (se how-to videoen nederst)
pastafarver i pastelfarver (vælg dem du selv ønsker)
Guldstøv fra ODENSE Marcipan, kan købes i dagligvarebutikker
farverigt krymmel og fødevaregodkendt glimmer
– du skal i øvrigt bruge en blomsterudstikker og sprøjteposer med forskellige stjernetyller

(TIP: Jeg brugte samme mængde dej til at lave 24 cupcakes med luksussmørcreme på toppen)

My little pony muffins

Sådan gør du

TIP: Start med at lave fondanten – den har godt af at lægge på køkkenbordet natten over i en lufttæt pose. Særligt efter du indfarver fondanten er det en god ide at lave den hvile lidt, så den endelige farve rigtigt trænger igennem.

Sandkagedej: Flak vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Pisk vaniljekorn, sukker og blødt smør hvidt og luftigt. Det tager ca 5 min. ved fuld kraft. Tilsæt derefter et æg ad gangen, og pisk meget grundigt efter hvert æg. Bland bagepulver med mel. Sigt det ned i dejen og vend det sammen. Tilsæt fintrevet skal og saft af limefrugterne. Rør tivolikrymmel i dejen.

Beklæd to springforme, med en diameter på ca. 16-18 cm, med bagepapir på bund og sider. Fordel dejen i de to forme. Bag kagerne ved 165 grader i ca 40-45 min. – tjek efter om kagerne er gennembagt. Når der ikke længere hænger dej ved, hvis du stikker en lille spids genstand ned i midten af kagen, så er den bagt færdig.

Lag kagerne køle helt af  formene. Derefter skæres den hvælvede del af (brug den overskydende kage til romkugker f.eks), hver bund flækkes i to lige tykke dele på midten og alle 4 bunde lægges nu sammen med hindbærmarmelade.

Tilbered smørcremen. Smør kagen op i et tyndt lag smørcreme.

Form et horn af 1/3 del fondant, og pensl det med guldstøv, der røres op med ganske lidt vodka.

Indfarv fondanten i forskellige farver til ponyens ører, blomster, overtræk etc. Som du ønsker.

Overtræk kagen, sæt hornet fast med nogle træpinde (ispinde eller grillspyd) og dekorer med rosetter af smørcreme, farverigt krymmel, glimmer mm. Sæt ørerne fast ved at sætte dem fast i smørcremen.

Voila.

Kagen kan holde sig ved stuetemperatur i et døgn tid. Ellers må den på køl.

My little pony kage cupcakes

My little pony kage My little pony kage lyserød My little pony cupcakes My little pony kage 1

   

11 kommentarer

  • Nanna Kluwer Hauge

    Hej Anne Mette

    Er det alm. eller varmluft du bager ved?

    De bedste hilsner Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej Annemette,
    Lige et hurtigt spørgsmål. Er bundene meget kompakte i forhold til “almindelige” bunde?
    Jeg skal nemlig bruge fire bunde, to med cacao to almindelige, og din opskrift passer lige!😀❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voss

      Nej, ikke meget kompakte. Det kommer jo også an på hvor grundigt du pisker smør/sukker/æg i starten. 🙂 God bagelyst.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Ja præcis! Tusind tak for hurtigt svar! 👍❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Annemette
    Er det “bare” frugtfarve du har tilført luksussmørcremen, som er på de flotte cupcakes? Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voss

      Det er pastafarve jeg bruger. 😉 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Tsk for dit hurtige svar 😊 kan man købe dem i en dagligvare butik? 😬 skal liiiige lave lidt kage til min datters fødselsdag onsdag – så jeg kan ikke nå at bestille og få leveret fra nettet 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej Annemette. Tak for nogle super gode opskrifter og meget inspiration, du har virkelig en helt utrolig æstetisk sans – det er kræs for øjnene at se på dine “kageværker”. 🙂 Jeg har et spørgsmål til hvor du køber din pynt, dvs. glimmer, farve, udstikkere osv.? Har du en favoritbutik hvor man kan få det hele?? Mange tak.
    Vh. Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Voss

      Jeg køber de flaste ting på bagebixen.dk eller hos Fru Hurup i Likørstræde, Lyngby. Kh AM

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Vilhelmsen

    Hej Annemette! Opskriften fra tv i dag, stemmer ikke overens med din opskrift på nettet,efter hvad jeg kan se. I tv havde du flere end 1 æggeblomme i skålen. Er den opskrift til flere cupcakes end den på nettet? Mange hilsner Marianne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Kære Marianne, det er hermed rettet – der skal nemlig 2 æg i, som jeg gjorde på tv 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag børnene med gratis i Knuthenborg Safaripark // + billedgalleri