Jeg er på sammenbruddets rand

(til info: blogpostet her blev skrevet i går aftes. Jeg lagde computeren fra mig og glemte at oploade det. Derfor lyder det som om jeg endnu ikke har været i GoMorgen Dk. Det har jeg så nu. Jeg er lige kommet hjem – og nu skal jeg sove! Godnat!)

Hjælp mig. Hjælp os.

Overskriften er fuldstændigt retvisende. Det er ikke click bate. Jeg er nær sammenbrud. (Skriver jeg, mens det faktisk går op for mig, at det er lige præcis det jeg er. Skrøbelig. Irritabel. Pissetræt. På randen af sammenbrud.) Og her sidder jeg i sengen med de største sorte render under øjnene og en bums i panden, der er pisseirriterende, fordi jeg skal på GoMorgen DK i morgen tidlig! (Hvem fanden gider have en bums i panden (!) på tv?) Faktisk har jeg mest af alt bare lyst til at græde – sådan lidt, i små forsigtige tårer, bare i små doser – lidt hele tiden. Ikke på dén der jeg-tuder-igennem-måde, hvorefter jeg føler mig styrket. Nej, ikke sådan. Mere på den opgivende måde.

Det drejer sig om, at jeg ikke har sovet i lidt over et år nu. (Er der ikke en sang om det? Soundtracket til mit liv! Den burde virkelig være min ringetone – lidt galgenhumor ville måske lette humøret!) Naturligvis har jeg sovet. I små doser. Enkelte dage, hvor min mor har været på besøg og taget sig af vores lille Luca. Enkelte timer, hist og her, hvor Luca har valgt rent faktisk at lukke øjnene i og forsvinde ind i drømmeland… men det varer ikke længe. For lige pludselig så er de der. Lydene. Grynten, snøften, rumsteren rundt – efterfulgt af et vræl. V R Æ Æ Æ Æ Æ L ! Og det gentager sig sådan cirka hver anden til tredje time natten igennem. Alle nætter. Hver dag. I over et år nu.

Jeg æder mine ord, gør jeg.

Jeg kan godt sige jer, at jeg æder mine ord. Haps. Tygger på dem og de skal aldrig lyde fra min mund igen. Hvor har jeg mange gange kommet med gode råd om hvordan man får små børn til at sove. Fordi jeg virkelig mente, af hele mit hjerte, at jeg havde styr på det. Med to drenge (de store) der altid har sovet fra kl 18.00-06.00 uden bøvl – ja så havde jeg simpelthen ikke troet at dette kunne overgå mig. Jeg var sikker på, at mine børns gode søvnrytmer var et resultat af mine (og min eksmands) gode opdragelse. Men nej. Det er virkelig ikke tilfældet, for jeg har opdraget Luca på samme måde – og ungen vil fandeme ikke sove.

Aldrig om jeg igen skal gøre mig klog på andres børns søvnrytmer. Gud, hvor må jeg have været en irriterende type – hende dér i mødregruppen med det perfekte barn, der altid sover og som altid lige står klar med et godt råd… Fuck det. Sådan kommer jeg aldrig (mark my words) a-l-d-r-i-g  til at opføre mig igen. For nu ved jeg, at det der med søvn og babyer – ja, det er altså ikke helt så enkelt.

Vi har haft brugt en tyngdepose, og den har hjulpet  i perioder – men nu virker Luca faktisk så træt af den, at jeg er begyndt at droppe den. Jeg har hørt om Kranio Sekral behandlinger, der efter sigende skulle være fantastiske – men hvad er det? Altså HVAD er det? Jeg aner det ikke.

Vi er desperate. Intet fungerer. Vi er trætte. Så ufatteligt trætte. Det føles lidt som tortur – helt oprigtigt. Jeg er nærmest villig til at klippe en finger af, hvis bare det betød, at jeg kunne få lov at sove om natten fremover. Lige nu føles det som om, at der ingen ende er på galskaben.

Vi burde være forelskede men…

Min kæreste og jeg burde egentlig rende rundt i en bobbel af forelskelse, eftersom han lige har friet til mig i juni. Egentlig burde vi være i fuld gang med romantiske bryllupsplaner og nyde hinandens selskab lidt oftere. Men faktisk så er sandheden den, at vores overskud er på et lavpunkt og vi nærmest ikke kan overskue bryllupsplanerne , – ja eller bare hinandens selskab kan føles krævende at forholde sig til, når man er SÅ træt, og gerne bare vil sove. Sove sove sove.

Hvis jeg nu bare skriver ordet søvn nok gange (søvn søvn søvn søvn…) så kan det være, at jeg kan overbevise min krop om, at den rent fakisk har fået lige præcis dét – søvn! Virker den slags mind-games? Don’t know, – men det er da værd at prøve.

Pressebillede Annemette Voss2094

 

 

 

49 reaktioner

  1. Kære du,

    Nu kan jeg jo ikke huske, hvor gammel jeres datter er blevet. Her kommer mit råd; overvej at lade hende sove i et andet værelse, for det kan meget vel være, at I forstyrrer hende med jeres raslende dyner, når I selv går i seng, vender jer mv. Det var PRÆCIS sådan vores datter reagerede, når min mand og jeg gik i seng og vores datter sov i vores værelse – vi vækkede hende simpelthen…….og så “startede showet”! Og JA – det er squ hårdt ? Kram og mor-kærlighed din vej ❤️

  2. Hej Annemette Voss.
    Jeg har lige haft 2 mdr (og ja det er ingenting mod dit) hvor jeg har været oppe en gang i timen ved min 8 mdr gammle søn, som jeg er alene med.
    Jeg fik et råd om at mindske sengen, så hans juniordyne ligger nu på tværs af sengen rullet sammen i siderne, og sønnikke sover i midten. Han nægter at have dyne på….
    Så har jeg været til zoneterapi med ham 3 gange, hun mente at han bøvlede med maven (hvilket jeg godt var klar over) nu er maven i orden og knægten sover fra 19-6 med max 1 suttegivning. Hvilket et rådene der har virket ved jeg ikke, men det har virket. ??
    Måske du kan bruge mine råd?

    Sakral kranie terapi er en form for hovedmassage, hvor fra de kan arbejde med resten kroppen. Som jeg har forstået det.

  3. Hvor sover Luca? På sit eget værelse eller inde hos jer?
    Her har vi flere gange haft kriser med det søvn, og vi har måtte sande, at vores barn (nok) lider af det der “night terror”. Night terror, er oftest noget som rammer drengebørn, der er langt flere drenge som lider af det end piger. Det er grumme mareridts, som resulterer i en form for angst, og mens barnet græder hysterisk, så gør det det i søvne, og kan have flagrende arme (som i “lad mig være”). I de perioder det har været værst hos os, har vi flyttet tremmesengen ind i soveværelset igen, for derfor at starte forfra – da V absolut er rædselsslagen for at ligge på sit værelse – måske fordi han forbinder det med noget træls. Vi har også haft prøvet vågelampe af, og andre små beroligende lamper – uden held. Men denne metode med at rykke ind til mor og far har vi erfaret er vejen frem for os. Og de dage det har været virkeligt slemt, og hvor V kun vil ligge i smørhullet, har vi mødt ham det sted han er for ikke at undertrykke hans behov. Hvilket har gjort at han nemmere finder roen og trygheden i nattesøvnen.
    Nogle har faktisk også god effekt af at give barnet lidt afkølet kamillete inden putningen.

    Håber jeres natteroderi snart vender ????

  4. Kære Annemette.

    Jeg føler virkelig med dig!!! Det er så hårdt at undvære sin søvn, og man bliver netop irritabel og totalt følelsesforvirret, når det sker. Jeg har to små børn (en dreng på 2 år og 3 måneder og en pige på næsten 4 måneder). De sover begge utrolig godt, og jeg priser mig lykkelig over dette.

    Vi fik i sin tid følgende råd af vores sundhedsplejerske, og det har virket for vores vedkommende. Jeg kan jo så kun krydse fingre for, at det også virker for jer! (Det skal dog siges, at dette råd er til et barn, der ikke kan falde i søvn selv, og det ved jeg ikke, om det også er et problem for Luca?)

    Læg barnet i dets seng og gå derefter ud af rummet. Når han græder, går man ind til ham, tager ham op og får ham til at falde til ro, hvorefter man lægger ham igen og går ud af rummet. Den rutine kan fortsætte mange gange, fordi den lilles gråd jo som regel er, fordi han ikke føler sig tryg. Men når man hver gang kommer ind og trøster for derefter at gå igen, finder han (forhåbentlig) ud af, at I ikke har forladt ham, og at I kommer igen, hvis han bliver ked af det. Denne øvelse fortsætter formentlig i nogle dage (fem dage hos os), men derefter oplevede vi, at han ikke græd hver gang, vi gik ud af rummet, men faldt til ro af sig selv.

    Det var det råd, vi fik dengang med vores søn, og det virkede altså. Man skal være standhaftig de første fem dage, men det har betalt sig efterfølgende. Og den dag i dag har vi en skøn aftenrutine, hvor vi giver ham nattøj på for derefter at få børstet tænder. Han løber dernæst selv ind i sin seng og sidder og venter på, at hans lillesøster, hans far og jeg kommer ind og giver ham et godnatkys og en krammer. Herefter hører vi ikke noget til ham resten af natten.

    Jeg tror, at nogle børn bare har sværere ved at sove end andre. Men i jeres tilfælde, hvor I i den grad har behov for søvn, tænker jeg ikke, det kan skade at forsøge lidt af hvert, som du jo også selv åbner op for i dit indlæg.

    Respekt for, at du tør sige det højt!

    Håber på, at lille Luca meget snart får en søvnrytme med mange timers sammenhængende søvn!

    Mange tanker fra Stella

  5. I fare for at lyde mega irriterende, (for det er pisse irrrterende med velmenende råd, hvis man har prøvet alt) men jeg vover alligevel, har I fået tjekket hans øre ved en øre-, næse- og halsspecialist? Måske har han væske og trykken på ørerne. (Undskyld på forhånd, hvis rådet allerede er afprøvet og totalt ubrugeligt) hilsen en mor til to ørebørn?

    1. Jeg skulle faktisk til at spørge om der samme. Den rytmer var vi også i hver gang vores datter havde trykken for ørerne. Et par timer efter hun var puttet steg trykket så hun lige skulle op at sidde. Hun var som sådan ikke syg af det, så det varede et stykke tid inden vi “knækkede” koden.

  6. Jeg skal heller ikke gøre mig klog på børn og søvn… .. har selv 2 styks som heller aldrig har sovet godt .. har I prøvet kiropraktor ???? Det kunne være han evt har nogle fastlåsninger i nakke/ryg ? Har selv gået til kiropraktor med begge mine hvor det har vist sig at være låsninger i nakke og lænd som selvfølgelig har gjort ondt.. Føler med dig ♡
    Hilsen hende som også har sorte render under øjnene… men hey jeg modtager din nye konfekt bog i dag som jeg glæder mig til at bladre i ??

  7. Iiiiiiiii Annemette dog ??

    Kort sagt fik jeg trillet lille dråbe ned af mine kinder … jeg vil gerne sige skal nok passe Luca for du kan sove og komme til kræfter

    Bh. Sedat

  8. Jeg har ingen gode råd, og det er jeg faktisk ked af jeg ikke har, for jeg har så ondt af dig/jer.
    Selvom vi ikke kender hinanden og derfor ikke ligefrem er på knus, så får det cyber-knus alligevel ? det lyder rædselsfuldt det I går igennem. KNUS ?

  9. Kæreste AM!
    Åh hvor føler jeg med dig, og samme tid gør det ondt i hjerte at vide at du har det sådan. Og at jeg kan sætte mit ind i det..

    Jeg har en halv lille søster som lider af angst og særlig sensitiv. Hun kan fx ikke sove om natten uden hendes mor eller jeg. (Der var jeg jo den gode/dårlige søster der tog på højskole et år sidste år..- der sov jeg for første gang i mange år sådan nogenlunde ordenligt om natten.) Så hun sover næsten hver nat i min seng… da hun var yngre sov hun aldrig følte jeg. Hun græd hele tiden, råbte og skreg – midt om natten! Hun kunne slet ikke falde til ro. Vi prøvede at værelset var helt koldt når hun skulle sove. Prøvede alt muligt.. men efter ekstremt mange år er hun mere rolig. Hun har en kugle dyne hun sover med..

    Nu kan jeg få 5 hele timer om natten!!

    Jeg blev student sommer 2016 og der var det rigtig svært med hende om aften og natten.. og oveni stressede jeg over eksamen! Jeg ville være den bedste. Til min sidste eksamen gik klappen med og jeg kunne intet. Jeg stod bare og græd! Jeg dumpede eksamen og i min hue er der et 00….
    der besluttede jeg mig for at tage “væk”

    Ikke at man kan det som forældre …
    men mit råd hvis det ikke er prøvet – men det er det sikkert.
    Et helt koldt værelse og en kugledyne!

    Øv hvor føler jeg meget med dig!
    Håber det vænner snart.

  10. Puha! Det lyder virkelig ikke rart og jeg håber det vender snart!

    Jeg har ingen børn, så kan ikke tale med om det, men jeg har prøvet kranio sakral terapi og det er altså toppen! Jeg var væltet på cyklen og havde fået et piskesmæld, så min krop var i alarmberedskab konstant og kunne ikke slappe af. Så fik jeg en tid hos en terapeaut som fik min krop til at slappe af igen. Det var simpelthen en kæmpe omvæltning at min krop pludselig ville slappe af.
    Så på den måde kunne jeg godt forestille mig det kunne hjælpe, for hvad end der nu fylder, om det er nogle spændinger eller andet, med små blide tryk, bliver der løsnet op.

  11. Kære Annemette, det er så hårdt ikke at få sin nattesøvn!! Det er ren tortur…Som mor til 3 har jeg også haft min del af søvnløse nætter, de er dog så store nu, at vi for længst er ovre de søvnløse nætter (jeg er dog stadig kronisk træt)…?! Nå, men nu til sagen – prøv en kiropraktor til din søn ? Hvis han har ondt et sted, vi han naturligvis vågne efter ganske kort tid og have mange smerter. Prøv det!!! Mange tanker til jer…

  12. Jeg ved godt hvordan du har det. Det tog så ikke et helt år, men kun 5 måneder og det var rigeligt. Det vigtigste er at finde ud af hvorfor han ikke sover ellers kan løsningen jo være svær at finde. I vores tilfælde ville han ikke falde i søvn og vi nåede til at vi stod og vuggede ham i hans Voksipose og når han så sov, lagde vi den stille ned i hans seng. Det var lige før vi nåede til stadiet med at køre ham rundt i bilen 😀 Desuden så vågnede han bare op i løbet af natten og kunne ikke finde sin sut – på trods af at han havde 5 stk. liggende rundt om i sengen. Da han var 5 måneder tog vi en kold tyrker og praktiserede “Godnat og sov godt”. Det var ikke sjovt, men det tog 4 dage, så havde han vænnet sig til at falde i søvn og han vågnede ikke så mange gange om natten. Hans seng stod i vores soveværelse, så det var ikke fordi han var ladt alene. Og jeg ammede ham stadigvæk også om natten og det forsatte jeg med, men efter den tur, så blev han kun ammet en gang i løbet af natten og jeg fik sovet min. 5 timer i træk. Før det fik jeg kun 2-3 timer ad gangen.
    Men mit vigtigste råd vil være – prøv at finde ud af hvorfor han vågner.
    Håber I snart finder en løsning der virker for jer.

  13. Hej Annemette
    Velkommen i klubben. Min søn på 15 måneder har aldrig sovet godt – som i ALDRIG! Vågnede op til 6-8 gange på en nat og var bare ked af det, og kunne ikke finde ro. Han sover inde hos os, men har også prøvet at sove på sit eget værelse, men lige hjalp det. Hver nat var frygtelig – lige indtil jeg tog ham til kranio sekral! Og hvilken forskel!!!!!! Indenfor 14 dage ændrede alt sig fuldstændig. Og nu vågner han kun 1 gang om natten og er maks vågen i 15 minutter. Så hvis du ikke har forsøgt det, så kan jeg varmt anbefale det ?

  14. Kære Anne Mette

    Vi står lidt i samme situation med vores søn. Han er godt nok kun 8,5 måned, men konstant i 6 uger har vi været vågne ca. 1 gang hver time EVERY FUCKING NIGHT! I kid You not!

    Jeg står op og kan vugge drengene så tosset jeg vil! Intet hjælper! Han skriger som pisket (i søvne vel og mærke) han kaster sit hoved bagud og laver flidsbue i armene på mig! I guder han er stærk ?

    Vi har endnu ikke prøvet kranio sakral terapi, men min mand har læst at det er noget med nogle nerver, som ikke er vokset helt ud. Jeg aner ik om det er korrekt. Faktisk gider jeg ik læse på nettet mere om det, for jeg er bare så træt!

    Men i nat hævede jeg hans seng med ca 10 grader, lagde hans dyne ned i sengen og ham ovenpå den. Så skruede jeg ned for varmen og vupti… han sov sku i 6 timer med kun 1 afbrydelse ? jeg er selv forbløffet, men tror slet ik på det kan være det, som gjorde udslaget, men vi prøver sgu igen i aften!

    Jeg glæder mig til og læse andre mødres råd og håber det bedste for jer!

    Mette

  15. Arj men åh hvor kan jeg relatere til hvad du skriver! Min søn bliver 2 år d.7/10 og sover stadig ikke igennem. Han vågner alt mellem 2-10 gange om natten(uden at overdrive!) jeg er MEGA monster smadret konstant.. og drengen virker bare overhovedet ikke ramt af manglende søvn.?? Den anden nat tog min svigermor begge børnene og vi fik sovet.. haaaaalleluja… men om morgenen vågnede jeg og havde det fysisk dårligt ala mega tømmermænd.. øv..! Måske kroppens måde st sige ja tak, mere af det her..
    hans storesøster sov igennem da hun var 2 måneder og sover som en sten.. intet kan nærmest vække det barn..
    så finder du på noget smart, så er jeg en meget glad følger????

  16. Øv for en situation. Mine har generelt sovet godt så ikke den type råd herfra. Men har i prøvet at skiftes til at tage en hel eller halv nat i hvert jeres soveværelse så den som ikke har “vagten” kan sove ordentligt uden at blive forstyrret?
    Og ellers så sov så snart du har muligheden, også selvom du liiiige har lyst til at skrive, bage eller noget helt 3. Søvn må du ha, nu!

  17. Puha! Det lyder virkelig ikke rart og håber virkelig for dig/jer at det snart vender.

    Jeg har ikke selv nogen børn, men har prøvet kranio sakral terapi og hold nu op en forskel!
    Jeg var blevet væltet på cyklen og havde fået et piskesmæld. I den forbindelse ville min krop ikke slappe af, den var i total alarmberedskab konstant. Så prøvede jeg kranio sakral terapi og mærkede med det samme en kæmpe forskel på min krop. Pludselig kunne den slappe af. – Derfor tror jeg helt bestemt på det vil kunne hjælpe med søvnen for din søn eller vil i hvert fald mene det er værd at prøve.

    JEg håber virkelig der kommer styr på det.
    De bedste ønsker Marie

  18. Kære Anne Mette

    Har du fået tjekket Luca’s ører? Mere så du er sikker på, at der ikke er væske på ørerne.
    Jeg har en søn, som først sov igennem, da han blev 3 år, ved hjælp af kranio sekral terapi. Havde prøvet alverdens forskellige ting inden, men intet hjalp. Det er da værd at prøve!!
    Held og lykke med det 🙂
    Signe

  19. Hej Anne Mette … ved ikke helt hvilke tiltag I efterhånden allerede har afprøvet men med mine 2 unger som også altid har sovet dårligt der hjalp til med kiropraktorbehandlinger,selvfølgelig hos en med speciale i børn, de havde låsninger i nakke og lænd som selvfølgelig gav dem smerter.
    Ved ikke om I allerede har afprøvet det ellers er det et forsøg værd… hæng i.. Det skal nok blive bedre… og glæder mig vildt til at modtage min konfekt bog i dag … Tak for dig og håber I snart finder en årsag til hans nattegråd ♡

  20. Hej Annemette.
    Åh hvor kan jeg kun nikke genkendende til dit problem med at baby vågner en million gange om natten. Vi fandt vores løsning ved en metode hvor vi fra start satte klare grænser, som i sidste ende mundene ud i at hun nu sover igennem med undtagelser selvfølgelig. Og derfor kun vågner en enkenlt gang for at få en tår vand. Jeg vil rigtig gerne uddybe hvordan vi gjorde hvis du er interesseret, ellers aå faldt jeg lige over denne artikel i min mail fra voresbørn https://voresborn.dk/baby/soevn-saadan-goer-du-naar-dit-barn-vaagner-igen-og-igen-og-igen-og-igen?utm_source=vob&utm_medium=email&utm_campaign=vob_nb_5fre&agrecid=.MDWB. De linker her, til en sovecoach. Jeg har før hørt meget godt om vedkommende, og måske dette kunne være løsningen på jeres problem. Det er umådeligt svært at være forældre, kæreste/kone osv når man er så presset som i helt sikkert er. For vores vedkommende herhjemme så var det tæt på at koste os forholdet fordi – det er der simpelthen ikke tid til. Håber du kan bruge det til noget ❤️ Sender dig en masse krammere og håber i snart får styr på lillemanden ❤️

  21. Hej AM.
    Puha, hvor jeg føler med dig!
    Jeg er baby- og børnebehandler og arbejder med zoneterapi, akupressur og energiterapi på børn i alle aldre. Jeg kan helt sikkert gøre en forskel for din lille stakkel, hvis du ønsker det!
    Du kan læse mere på min hjemmeside http://www.babyhviskeren.com. Jeg hører hjemme i Hørsholm, men kører gerne ud.
    De varmeste hilsner fra Trine

  22. Hej Annemette.

    Vi har også 2 børn der har sovet godt og sovet igennem.
    Det første jeg altid tænker (sorry efter alt min tid med småbørn i vuggestue)
    Ørene ørene ørene har i fået tjekket dem, ikke ved egen læge med ved ørelæge….
    der er rigtig mange småbørn med væske på ørene, som man ikke rigtig opdager, jeg ville klart få det tjekket.
    Prøv at sætte hans seng på nogle bøger, så den kommer lidt op i hovedenden, altså under benene, se om det hjælper inden et evt. Ved ørelæge.

    Håber i får nogle dejlige dage i lalandia med hygge og tid til hinanden.

    Hilsen Lene

  23. Hej Annemette.
    Nu skriver du ikke hvad i allerede har prøvet, så måske kan du ikke bruge mine råd. Prøver nu alligevel 🙂

    Nogle børn er meget sensitive og reagere derfor meget på lyde, lys, varme/kulde, følelsen af tøj osv. I kan prøve st eksperimentere lidt med de ting på Lucas værelse. De fleste sover bedst i et helt mørkt værelse, der ikke er for varmt. Nogle børn sover også bedst med lidt White noise, det kan i evt prøve at downloade på en app.
    Jeg vil også anbefale en kugledyne, den virker rigtig godt på mange børn.
    Derudover kan det være en idé at gå til en kiropraktor, mange børn bliver klemt under fødslen og har derfor brug for at få ryg og nakke rettet ud.
    Håber Luca og du og din mand snart får en god nats søvn 🙂

  24. Puha! Jeg håber for dig/jer i kan finde en vej. ?

    Jeg har ikke nogen børn selv, men jeg har prøvet kranio-sekral terapi og har været super glad for det!
    Jeg blev væltet på min cykel og fik et piskesmæld, hvorefter min krop ikke kunne slappe af. Jeg prøvede så kranio-sekral terapi og var kæmpe fan! Jeg mærkede med det samme en kæmpe forskel i min krop, så pludselig kunne den slappe af igen.
    Derfor så ville jeg helt klart prøve det med Luca og håbe og tro på det kan hjælpe ?

    Alt det bedste for jer sammen!

  25. Kære Annemette,
    Søvnmangel er den rene tortur! Var der også selv da min søn var lille og har nok verdens dårligste sovehjerte ? Min søn havde navlebrok som startede da han var kun to uger gammel og han skreg nærmest konstant! Det var ikke ualmindeligt at han ku skrige i 3-4 timer nonstop og det er nok det hårdeste jeg har prøvet. Han blev opereret da han var ti uger gammel men da havde han fået et traume omkring det med maven, så da vi nåede dertil hvor han vendte fra ryg til mave, skreg han om natten hver gang han landede på maven så vi var nødt til at sætte en sele på ham i tremmesengen for at undgå at både han og vi blev vækket så mange gange hver nat ved at han skreg. Har selv været hos en kraniosakralterapeut flere gange for at få hjælp omkring noget hovedpine og min søn har også været hos hende et par gange for at finde ro i sig selv – dog først da han var 3-4 år gammel men det gjorde en kæmpe forskel i forhold til en ordentlig nattesøvn. Som jeg husker det, handler kraniosakralterapi om at kraniet har sin egen puls og hvis den kommer i ubalance med hjertets puls, kan det give nogle problemer. Behandlingen er nogle små forsigtige tryk á ca 5 g rundt i kraniekanten og forskellige andre steder på hovedet. For mig selv gjorde det en kæmpe forskel og jeg har været der i flere forskellige sammenhænge. Kan helt klart anbefale det og håber at natteroen snart må indfinde sig på jeres lille matrikel hos både store og små ?

  26. Har I fået tjekket hans ører?
    Min den mindste sov præcis som din, og både egen læge og sundhedsplejersken sagde at ‘nogle børn sover bare ikke’. Ingen foreslog at vi fik tjekket hans ører. Han havde haft væske på ørerne, sikkert siden fødslen, og da han som 15 mdr gammel fik dræn, hjalp det. Han sov dog stadig ikke en hel nat før han fyldte to, men det gav længere stræk. Jeg føler virkelig med jer, søvnfrarøvelse er tortur af en grund!!!

  27. Et kort råd. Hvis ikke I har prøvet Kranio Sekral Terapi, så prøv det!
    Og så søg på Katrine Birk på YouTube som har skrevet de mest fantastiske bøger bl.a. “Tryk og glad babysøvn”.
    Hvad siger sundhedsplejerske?
    Du skriver ikke så meget om, hvad I har prøvet, men et helt år???? Seriøst… Jeg gik i 2-3 uger og nu sover vi og har ro på.
    Ønsker jer al mulig held og lykke ❤
    Du er velkommen til at kontakte mig hvis du vil vide mere…
    Kram og positiv energi din vej

  28. Han har fået tjekket ørerne? Min søn havde massiv væske på ørene men ingen symptomer om dagen.. og min dreng er lige startet til kranio sacral terapeut sidste måned (han er 4,5år nu) har aldrig gidet søvn, som i at han ikke kan give slip på dagen og nægter at overgive sig og mø bare sige at hun har gjort fantastiske ting for hans “uro”- så gode erfaringer herfra. Blide tryg på hele kraniet, nakke/skuldre- forbindelse til centralnervesystemet mm. Håber det lykkedes for jer 🙂

  29. Hvis i ikke allerede har prøvet ville jeg helt sikkert prøve at få ham set ved en ørelæge. Det lyder nøjagtig som vores dreng da han var 1 år. Det hjalp med det samme!
    Uanset hvad håber jeg det snart vender for jer ❤️

  30. Det er så synd for jer og pisse hårdt! Men tro det eller lad være, kroppen vender sig til det…min datter på 2,5 bliver stadig vågen hver 3 time. Det var meget værre, da hun sov i egen seng. Det første år var jeg oppe hver time for at trøste. Sked højt og flot på alle anbefalinger i ren afmagt og lod hende til sidst sove fast i vores seng. Det hjalp markant! Nu giver jeg hende sutten sådan i halvsøvne hver 3.time og nusser. Og så er der hurtig ro igen.

    For Guds skyld gør det så nemt for dig selv som overhovedet muligt, for mangel på søvn gør dig fysisk syg til sidst!

  31. Hej 🙂 Jeg kender alt for godt til det søvn helvede du lever i. Jeg har to piger der begge to har vågnet flere gange hver eneste nat. Virkelig HVER ENESTE NAT! … indtil de blev omkring 2år gamle. Der begyndte de begge to at sove i flere timer ad gangen inden de begyndte at vræle og kalde på os. Den ældste fylder 4år til okt. og den yngste fylder 2 år til dec. Vi har ikke sovet i 4år. Den yngste har nogle gange vågnet 15 gange om natten!! Intet har hjulpet vi har prøvet ALT! SÅ det eneste råd er at med tiden bliver det bedre.. Du kan intet stille op. Og jaah, sikke et lorte råd …I KNOW. Men hellere det, end at gå og tro det er jer eller barnet der er noget galt med.
    Så bliver de passet og SÅ kan de sove igennem??? Hvad gør vi forkert?? Råd bliver givet som, vi har det også køligt i vores soveværelse, og vi var virkelig også aktive i dag.. som om vi ikke har prøvet ALT.. !!! Vores ældste sov først igennem da hun blev omkring de to år. Og den yngste vågner stadig, men kun omkring 3—4gange om aftenen efter kl.19.00! Og pis mig i øret med alle de råd omkring tryghed osv. Nogen børn sover bare ikke særlig tungt, det lære de med alderen. Vi delte aftenen op så hver 2. Aften fik den ene en nogenlunde søvn og så sov den anden de få minutter længere næste dag. Og ørepropper hjælper også en del. En madras ved siden af.sengen hvis barnet også er syg ja.. alt hvad man kan for at dele søvnen op mellem sig. Så må man lege happy family de korte stunder hvor man, har overskud. Vi blev gift da vores yngste pige var 1/2 år og det var bestemt ikke nemt at planlægge men heldigvis var jeg på barsel da det skete. Vi har lige fået nr. 3 barn her d.7sep…. Det er heldigvis en dreng. Så vi håber der kun er et år tilbage i “helvede” 🙂 drenge må bare være nemmere… 😉

  32. Kæreste Annemette.
    Hvor kan jeg godt sætte mig ind i dit sted.. mit datter fylder 2 i oktober, og vi er stadig oppe flere gange om natten.. det er SÅ opslidende, især parforholdet kan lide under det.. jeg har desværre ingen gode råd, for intet har virker for os.. jeg håber og krydser for, at hun vokser sig fra det..
    vi har prøvet mange ting, både kiropraktor og kranio sakral , det har ikke haft den store effekt. Men det kan jo være det virker for jer ❤️ Jeg håber det bedste for jer, og at i finder noget der virker til jeres lille gut..

    Mit opslag var ikke for at tage modet fra dig, mere for at fortælle, du/i ikke er alene.. og at der er forståelse for hvor hård en situation i er i lige nu..

    De bedste tanker herfra

  33. Hej.
    Vi har en datter på nu 4 år og har været igennem et helvede med hendes søvn og dermed jo også egen søvn. Det er desværre først blevet bedre her inden for det sidste år. Efter bl.a. øreproblemer som barn og en masse forsøg på at komme igennem nætterne der, havde hun desværre fået nogle dårlige søvnvaner. Vi havde kontakt til sundhedsplejerske, familierådgivningen, læger og fik lagt dræn og da hun blev 2 år (som er det systemet kræver) fik vi straks en henvisning til børnesøvnklinikken. Det var en kæmpe hjælp!! De tar præcis udgangspunkt i netop dit barn og man får gode råd og faktisk som en hel opskrift med hjem på hvordan det nu skal køre derhjemme. Hvis nødvendigt, også medicin, undersøgelser osv. da det er i hospitalsregi. Jeg ved desværre ikke lige hvor gammel Luca er, men håber I kan få noget hjælp. Evt. er der også en privat søvnklinik, men Næstved sygehus børnesøvnklinik skulle være mest erfarne mht. børn og der man automatisk blir henvist til fra Sjælland.

  34. Kranio sekral terapi er en form for blid massage, der gør et eller andet i forhold til den væske der ligger lige under huden rundt i kroppen og det er virkelig fantastisk! Vores datter på 4 måneder har fået det både på grund af dårlig søvn, låst nakke/ryg og spændinger generelt og det virker!

    Min mor har også fået det på grund af svimmelhed og det var en behandling der fik mig til at tro på det ikke var noget hokus pokus! Hun var så svimmel at hun ikke kunne gå 2 skridt uden jeg holdte ved hende, en behandlig og hun gik derfra uden svimmelhed.

    Så giv det et forsøg, det værste der kan ske er at du får brugt lidt penge ?

    Jeg vil umiddelbart anbefale at du vælger en osteopat, så du er sikker på at det er en der virkelig har forstand på det, for tror ikke det er en beskyttet titel. Der ud over er osteopati en 5 årig overbygning på fysioterapeut, så de gennemgår hele kroppen.

  35. Kære Annemette.
    Ååh hvor jeg føler med dig! Vi var der for kort tid siden og jeg endte med en måneds sygemelding og søvn på recept for min krop kunne bare ikke mere.. Vores søn var 18 mdr før det vendte (han er stadig vågen en del gange hver nat og nu snart 3 år) og jeg prøvede ALT! Fra kraniosakral terapi til healing til osteopat til fysioterapeut til dræn i ørerne til nul mælkeprodukter til til til… Det der i sidste ende reddede mig var min sygemelding, en vagtordning mellem min mand og jeg hvor vi delte natten i to så man var sikker på lidt søvn og så en ugentlig overnatning hos min mor hvor hun tog børnene (han har en tvillingesøster). Jeg husker nærmest intet fra deres første leveår og nu hvor jeg er højgravid med nr. 3 kan jeg mærke at frygten for søvnløse nætter siger sig ind på mig.. Det tog faktisk 3 mdr efter han begyndte at sove bedre, før jeg ikke længere fik en panisk reaktion hver gang jeg hørte hans gråd om natten.. Hvad der gjorde at han pludselig begyndte at sove bedre skal jeg ikke kunne sige, men det hjalp på det den dag han fik pillet sine dræn ud (kunne ikke fordrage at ha dem i åbenbart). Krydser fingre for at I snart får noget søvn og sender masser af tanker og energi jeres vej!

  36. Hej Anne Mette ☺️
    Jeg føler med dig og din mand ? Jeg var snart villig til at prøve ALT da min søn fra 0-3 år heller ikke ville sove andet end 2 timer max 3 timer i streg, hver nat! Under barsels synes jeg at det var “ok”, for jeg kunne jo sove når han sov midt på dagen! Men da arbejde kaldte, og livet som alene mor, for alvor bankede på – Var jeg os tude færdig! Kunne INTET overskue! Så ved bestemt hvordan du har det!
    Det væreste er næsten, jeg kan ikke huske hvad jeg gjorde ? Men det, som jeg husker bedst er, at min søn sov i sin egen seng, inde ved mig! Hver nat, når han vågnede op (Det var os i TOTAL skrig og skrål, var spændt i hele kroppen, umulig at komme i kontakt med! Og pludselig bom, så var han rolig igen), i de her perioder tog jeg ham op, det fandt jeg ud af at jeg ikke skulle! En hånd på maven og sige shhhhhh, gentagende gange – Det hjalp! En arm ind igennem trammesengen, så jeg kunne holde i hånd, el hvad han ville! Det gav ham ro! Nu kan jeg ikke huske hvor gammel, Jeres søn er! Men da min søn var de 2-2,5 år, hjalp det at korte ned i middagsluren + tage stille eftermiddage derhjemme, hvor han kunne falde helt ned og bearbejde alle de indtryk, som dagen igennem havde givet ☺️
    Nu vil jeg ikke skræmme dig! Men det var først ved børnehave start, at min søn begyndte at sove igennem fra 19.00-07.00 hver dag ?? Det holdt hårdt, og jeg har været TRÆT !!!! MEGET træt … Når jeg ser tilbage, er jeg sku stolt over at jeg er kommet igennem, de 3 år – Som det tog, før jeg kunne få en nats søvn igen ?
    Håber inderligt at I finder en løsning! Det er hårdt, men hæng i, pludseligt så vender det igen ❣️ Knus til Jer begge ….

  37. Åh altså … jeg har 3 børn. Den første sov ikke i 2 måneder. Som i IKKE! Den næste ikke i halvandet år. Som i IKKE! Den sidste sov ikke o goddamn 2 år ? Mit allerbedste råd efter at have prøvet ALT er: hold ud. Det går over! Og man både glemmer og er så sindssygt taknemmelig i årevis bagefter. Så hold ud. Vær blid ved dig selv. Ved hinanden. Spring over de laveste gærder, hver gang. Det hjælper (også i fremtiden) og stol på at det bliver bedre. Prøv at finde en slags ro i at tro på at det gør det. For det gør det ❤️
    Karma jeres vej … ✨

  38. Kære du, jeg ved hvordan du har det, jeg har også haft to sovebørn og fik så nr 3, og han sov aldrig, de første fire år var vågnede han tre gange i timen hele natten hver nat i fire år og både ham og jeg var zombier døgnet rundt. Vi var ud og ind af sygehuset til observationer og intet hjalp, indtil vi fik et opkald fra en ergoterapeut som mente han havde refluks, han fik omeprazol og tre dage senere begyndte han at sove igennem, HVER nat, han blev et helt andet barn og efter et par måneder begyndte jeg også at sove bedre for det tager tid at vende sig til at sove igen. Min opfordring er at få dit barn tjekket hos en børnelæge der ved noget om refluks, håber det vender for jer snarest det er tortur at undvære søvn både for barnet og dig ?Kh Winnie

  39. Waow et ærligt indlæg. Gid der var flere af dem Vi stod i samme sted og prøvede alt: tyngdedyne, zoneterapi, kiropraktor, kropsterapi, sove coach you name it, We tried it. Det var så hæslig. Vi var oppe hver eneste freaking time natten igennem fra 4 mdr til 1,5 år. Og i dag som 4 årig sover han stadig ikke igennem. Men vi trøster os med at nu må vi da være mere end halvvejs.

    Nr 2 barn sover som en drøm. Hvad sker der for det – det er jo samme stof der har gjort dem.

    Anyways, ville faktisk bare sige tak. Jeg følte mig så alene om de følelser dengang, men der findes andre der kender det og det var altså ikke ens egen skyld!!!!

  40. Hej. Det lyder helt som vores datter det første år. Men det hjalp, da hun fik lagt dræn. Siden, har hun sovet igennem stort set hver nat. Har I fået tjekket, om hun har væske på ørerne? Ellers kunne det måske være det ?

  41. Zoneterapi!!!!
    Både til ham og dig. Luca, fordi der kan være en masse ubalancer i fordøjelsessystemet. Dig, fordi du bare er brugt og har brug for at passe på dig selv og at få ny energi.
    Just do it….. giv det en chance, er (næsten) sikker på at det vil hjælpe jer.
    Kh Sarah – zoneterapeut og mor

  42. Zoneterapi hjælper, du kan købe bogen af Katrine birk tryk og glad babysøvn. Hun er fantastisk, hendes første bog har hjulpet mig igennem meget. Prøv den, er sikker på den vil bringe jer ro.

  43. Kære Annemette.
    Jeg kommenterer uhyre sjældent på blogs (selvom jeg egentlig læser en del), men lige præcis her er jeg NØDT til det. Jeg vil ikke komme med nogen gode råd, for efter selv at have prøvet dem alle (og jeg mener, fuc*** ALLE) uden den mindste succes, ser jeg ingen grund til at kloge mig.
    Nå. Men here goes. Jeg er mor til en dreng på 6 år og en dreng på 2 år. Den første sov op mod 14 sammenhængende timer hver evig eneste nat fra han var 5 uger (!). Den lille.. Tja. Han er først for alvor begyndt at sove rimeligt indenfor de sidste par måneder. Og med rimeligt mener jeg 19-05, med 2-3 opvågninger. Men når man har været hvor vi er så lærer man at sætte pris på lidt.. Indtil nu har han sovet helt ad H til, både dag og nat. Vi har endda været omkring en børnelæge med ham, i ren desperation – og her fik vi den nedslående besked at sådan ER nogle børn bare. Det er noget med uudviklede søvnhormoner. Og det retter sig ikke rigtig ind før omkring de 2 år og fremefter. I vores tilfælde har det umiddelbart vist sig at være rigtigt. Så. Om ikke andet kan man jo prøve at finde en lillebitte smule håb i at det bedres i takt med at hormonsystemet modnes – men jeg VED hvor uoverskueligt langt væk det føles, når man står der hvor du står. Tusind kram herfra.

  44. Kære Annemette
    Du har allerede fået alverdens gode råd og erfaringer, og jeg kan se, at du også har fået kontakt til Katrine Birk.

    Vores søn sov (bemærk datid), også virkelig elendigt i hele sit første leveår. Jeg var oppe hver og hver anden time, hver nat! Og han stod op kl. 5. Vi havde intet overskud til socialt liv, eller endnu værre til hinanden, og vi endte faktisk i parterapi for at redde det skrantede forhold, som udelukkende skyldes virkelig dårlig søvn, og manglen på samme!
    Min sundhedsplejerske var guld værd, og jeg fik anbefalet Barnefryd.dk. Hun er privat sundhedsplejerske og arbejder på Næstved søvnklinik for børn. Vi nåede aldrig at gøre brug af hende, men jeg ville ikke tøve med at kontakte hende. Hun har (i forhold til mange andre søvn”eksperter”) et reelt kendskab og uddannelse på området.
    Vores søn på knap 3, sover nu igennem, yay! Men det var en kamp at nå hertil. En kamp som er værd at tage.

    Held og lykke!

  45. Jeg læser dit indlæg, da jeg selv har en baby, som sover helt forfærdeligt – både nat og dag!
    Endte I med at finde ud af, om der var en grund til Lucas afbrudte søvn?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN