For 6 år siden blev jeg anbefalet RetNemt, - nu skal det stå sin prøve // 20% RABAT

Sund skolemad? Så gør dog noget, venner!

6. Eating porridge-27Hvis du er ligeglad med verden – i bredere forstand – og ikke bekymrer dig om hvad du selv kan gøre, for at hjælpe mennesker i nød – så bare stop med at læse nu… For dette er en bøn. Dette blogpost er skrevet for at få dig til at træde til handling. Jeg håber inderligt, at du vil læse med. Og helt ærligt…så gør dog noget, venner! Ikke bare nøjes med at læse – hjælp nu også 🙂

Du kan naturligvis også bare hjælpe – lige nu – uden at læse videre 😉 … sms til 1240 med teksten KIRSTINE, og støt med 50 kr til skolemadsprojektet i Malawi.  – Eller send til Mobilepay nummer 30303911

Jeg har været i Uganda.

Det var jeg for godt 3 år siden, hvor jeg mødte nogle af verdens absolut fattigste mennesker. Hvad jeg lærte dér, er ikke småting. Dengang var jeg ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps projekt “Bag så det batter!”, hvilket jeg ikke længere er en del af. I dag er startskuddet på et nyt samarbejde, og jeg håber at kunne gøre mit for at hjælpe Røde Kors med at samle penge ind til mennesker, der har brug for hjælpen.

Enhver, der har tid og overskud i sit liv, bør – hvis man spørger mig – sætte sig ind i den situation, der er ude i verdens fattigste områder og forstå hvad sult og fattigdom i virkeligheden betyder. For der er nemlig en verden til forskel fra det liv vi lever her i den vestlige verden og så den tilværelse, der bydes børn, som igen mad får. Mennesker i nød. Lande i katastrofetilstand. Hele folkefærd på flugt.

Nu handler det ikke om Uganda i denne omgang. Det handler om skolemadsprojektet i Malawi, som Røde Kors står bag.

I forbindelse med skolestarten i Danmark sætter Røde Kors nemlig fokus på uddelingen af skolemad i Malawi. Kampagnen er sat i værk for at kunne samle donationer ind, så der fortsat kan deles mad ud i skolerne til Malawis børn, – og i øvrigt sikre, at børnene kommer i skole.

Hjælp Kirstine, som er udsendt til Malawi af Røde Kors i Danmark, med at skaffe mad til de små børn. Hun arbejder til daglig med skolemadsprojektet.

Hvor vigtig er sund skolemad egentlig for dine børn?

Dette blogpost er skrevet til alle jer forældre, der hver dag sender jeres unger afsted, med skoletaskerne pakket til randen med alverdens sunde snacks, skoleagurker, müslibarer, lækre sandwichboller og frisksmurt smørrebrød – jeg skal komme efter jer, skal jeg – I er som jeg, i en situation hvor vi byder vores børn en priviligeret opvækst med et væld af muligheder og en luksustilværelse med de bedste råvarer til ungernes disposition. Vi véd hvor meget det betyder – både for os selv – men sandelig også (og vigtigst af alt) for vores børn. Skolemaden er da totalt afgørende for at de små rent faktisk er friske dagen lang til at kunne lære rim og remser og mere kompliceret algebra, når de når de store klasser.

Ærlig talt – se lige kontrasten. Det billede herunder er af den slags madpakker mine børn får med. Nogle gange går det også lidt hurtigere, og så ser det måske knap så fancy ud, – men det er nu alligevel temmelig retvisende. Og se så billedet nedenunder. Behøver jeg overhovedet sige mere? Det er vist på tide, at vi hjælper – for der er lang vej endnu. Lad mig dog lige understrege, at maden, som børnene på billedet nederst modtager, er nærende og præcis så godt som det kan blive for at sikre, at de rent faktisk får god skolemad. Så nok er det ikke pakket ind i fine plastikkasser og fyldt med friskskåret frugt og grønt – men det er et skridt i den rigtige retning.

Så her er min bøn til dig: HJÆLP! Jeg er ligeglad med hvad du hjælper og hvad du støtter op om. Bare hjælp. Gør noget. Send den sms, når du sidder og ser reklamer i TV for børn i nød. Eller send en sms til 1240 med teksten KIRSTINE – så støtter du med 50 kr til Kirstines Skolemadsprojekt. Hver eneste donation á de 50 kr hjælper 2 børn til at få nærende skolemad i 1 måned.

Og jeg lover dig, at det rent faktisk hjælper at sende penge afsted. Jeg véd det, fordi jeg har set det med mine egne øjne. Jeg har krammet de børn, der har modtaget hjælpen. Jeg har kigget de kvinder i øjnene, der er blevet styrket. Jeg har trykket den bonde i hånden, der har lært at dyrke jorden korrekt.

Det hjælper. Punktum.

Så gør dog noget, venner! TAK

Støt projektet med 50 kr. ved at sende en SMS med teksten KIRSTINE til 1240. Ved at støtte med 50 kr. giver du mad til to børn i Malawi i 1 måned.

Sultens effekt på børn.

Når børn under fem år sulter gennem længere tid, får de skader, som i mange tilfælde er uoprettelige. Røde kors skaffer mad til hjernen, så børnenes indlæring, kan bliver bedre. Men det er ikke kun hjernen, men hele kroppen der tager skade, hvis et barn sulter.

Hjernen påvirkes af underernæring og sult. Ved langvarig sult forsinkes hjernens udvikling, og børnene kan senere klare sig dårligere i skolen og ikke udvikle sig, som de egentlig kunne.

Hår og hud ændrer struktur og i ekstreme tilfælde også farve. Sorthårede børn kan miste hårfarven og gro tottet, rødligt hår. Børnene får tit sår på læber og mundvige.  Huden bliver tør og skaller af.

Lever og nyrer hos børn, der ikke får nok at spise, fungerer ikke normalt. De er derfor i større risiko for at blive dehydrerede, hvis de for eksempel får diarré.

Tarmene hos underernærede børns er dårligere til at optage næringsstoffer og mere gennemtrængelig for bakterier. Derfor er de mere udsat for diarré og alvorlige infektioner som blodforgiftning.  

Lavere vækst er et tydeligt tegn på underernæring. Børn vokser langsomt, eller væksten stopper helt. En befolkning, der sulter, bliver ikke så høj som en befolkning, der spiser tilstrækkeligt.

Immunforsvaret bliver dårligere hos underernærede børn. Derfor rammes de hårdere af infektionssygdomme og kan blive dræbt af ellers banale infektioner.

Vand i kroppen ses hos nogle børn, der sulter. Deres mave bliver udspilet, og der samler sig vand i for eksempel ben og fødder. Det er en særlig farlig form for underernæring, som kræver akut behandling.

 

 

 

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For 6 år siden blev jeg anbefalet RetNemt, - nu skal det stå sin prøve // 20% RABAT