Lagkage med jordbær og nougat-chokomousse

Kvinder der inspirerer mig

Skærmbillede 2017-06-29 kl. 21.48.21Elisa Lykke, (min veninde, min mentor og min PR-agent)
– hele verden kan høre Elisa. Når hun går ind i et rum, så er hun der bare. Hun indtager rummet. Fuldstændigt. Hendes grin. Hendes glæde. Hendes stemme og hendes store armbevægelser. Og samtidig med hendes larger-than-life attitude er Elisa ét af de mest fokuserede, dedikerede og ærlige mennesker jeg nogensinde har mødt og arbejdet sammen med. Top professionel det sekund jeg har brug for det. Det er meget inspirerende. Elisa er den jeg ringer til, når jeg skal mindes om at rette ryggen. Hende der fortæller mig når jeg skal turde sige fra, og hende der minder mig om, at jeg har “balls”, når jeg føler mig lidt som en regnorm. Hun har lært mig at give igen. At man vokser i at give energi, positivitet og styrke videre til dem omkring én. At turde lade det smitte af. Det er sindssygt inspirerende at arbejde med kvinder, der styrker andre kvinder.

Sofie Linde (Ja, dén Sofie Linde. Hende med Danmarks vildeste garderobe)
– Jeg kender ikke Sofie Linde. Altså personligt. Jeg har ganske kort hilst på hende ved Danmarksindsamlingen forrige år, hvor vi begge sad i call-centret. Jeg havde fornøjelsen af hendes kæreste Joakim ved min side i et par timer, hvilket var utroligt hyggeligt. En “god dreng”, vil jeg mene. Og hvis han er vild med hende – så er jeg det også!
Men hvorfor er hun forbilledlig for mig? Det var hun egentlig heller ikke indtil for nylig. Eller jo, af de åbenlyse grunde, såsom at hun altid er så skide sød på TV, mega professionel og bare god karma i én stor bombe af cuteness-factor. Men faktisk er det af helt andre grunde, at hun er inspirerende. Jeg læste nemlig en artikel om hende i Eurowoman hos lægen den anden dag. Og det viser sig, at Sofie Linde sorterer sine venner på post-it sedler. Flere gange om året. Så sorterer hun dem simpelthen lige i “hvem giver mig noget” og ” hvem dræner mig” etc. På den måde kan hun rydde lidt op i rækkerne, og se hvor hun skal lægge sit fokus. Dét er simpelthen en drøn god idé, hvis jeg skal være ærlig.
Jeg har nemlig tendens til at lukke for mange mennesker ind i varmen – fordi jeg bare godt kan lide mennesker, sådan helt generelt. Men med den egenskab følger den last, at man pludselig omgiver sig med rigtigt rigtigt mange bekendtskaber, som ikke nødvendigvis allesammen giver samme værdi igen, som man selv lægger i relationen. Så jeg må have fat i nogle post-it sedler. Nu skal der sorteres.

Maja Vase (Danmarks nok mest succesrige kageblogger på majavase.dk – og en brandgod veninde)
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Med sin kompromisløst elegante stil og en sans for æstetik helt ind i hjertet er Maja bare en ener. Hun er så utrolig dedikeret til sit fag og jeg véd at hun gentager den samme øvelse igen og igen og igen- og så liiiiige igen – indtil hun har perfektioneret sin kunnen. Dét er inspirerende. Maja giver ikke noget videre der er halvt. Alt er gjort med fuld indsats, og hun bliver frustreret, når hun tvinges ud i af indgå kompromisser. Det synes jeg er sejt. Den der kompromisløse tilgang til at ville skabe det bedste – hver gang. Derudover er Maja bare ét af de allersødeste arbejdsbekendtskaber jeg har. Hun er gået hen og er blevet en god veninde, – og hun kommer helt sikkert på listen over de positive post-it sedler. Og så fotograferer Maja i øvrigt billederne til min bog Lagekagebogen, der udkommer i foråret 2018.

Skærmbillede 2017-05-15 kl. 21.55.10Majas smukke kage-univers 🙂

Og jeg kunne blive ved… men disse tre kvinder synes jeg er meget forskellige og taler til de forskellige sider i min egen person.

I flæng kan jeg nævne andre powerkvinder, som jeg omgås med i det daglige, og som i dén grad inspirerer mig – som f.eks. Mascha Vang, Min mor, mine to bedste veninder Sarah og Anne-Irene, min redaktør Pernille på Sådanmark osv. osv. Der er så mange, som jeg synes er seje kvinder! Så tak for jer. I véd hvem I er.

 

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk

4 kommentarer

  • Helene

    Jeg undrer mig meget over din tilgang til venskaber. Måske har jeg misforstået dig? I min verden virker det meget egoistisk, uetisk og beregnende at opgøre menneskelige relationer på den måde. Er det ikke i nøden, at man kender sine venner? Hvad nu hvis alle havde sat dig på deres minus-liste, da du var helt nede med stress og angst og ikke kunne yde nok? Jeg opfatter dig ikke som en egoistisk og beregnende person, så jeg undrer mig som sagt over dette indlæg.
    I min familie hvor vi har været meget igennem med dødsfald, psykisk sygdom osv. lever vi efter livsfilosofien “Elsk mig, når jeg mindst fortjener det!” Det er efter min mening meget smukt og næstekærligt, hvilket i sidste ende også giver mere energi til ‘en selv, end det tager, fordi man kan stå ved sig selv som et godt menneske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annemette

      Hej Helene,
      jeg tror måske du misforstår mig lidt – fordi jeg mener bestemt, at man skal give plads til, at der kan være veninder, der har brug for én – og som i perioder ikke kan give noget igen. Præcis som du nævner det gjaldt for mig selv i noget af 2018. Jeg mener dog blot, at det kan være sundt at kigge lidt mere nøgternt på sine venskaber ind i mellem. Fordi der findes de der venskaber – eller bekendtskaber – som aldrig rigtig giver udbytte. Og dem er jeg blevet bedre til at skille mig af med.
      Knus Annemette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Det med at sortere venner og bekendte på små sedler. Det fungerer jo så for nogle, men på mig virker det underligt. Men måske i tidens ånd?? Sådan henad – whats in it for me-agtigt.
    Jeg får associationer til en sammenkomst keg var til for nylig, hvor en kvinde i 30’erne fortæller, at hun, manden og ungerne vil skille sig af med deres 8 mdr. gamle hundehvalp.
    Fordi den ikke giver familien noget!
    Øhh!!
    1: hvad giver du selv?
    2: hvad er det en hvalp ikke giver?
    Historien med Sofie Linde(som jeg også synes er skøn), får mig til at tænke på det med at give og tage.
    Så – hvis jeg skulle lave post-it sedler over, hvem i mine omgivelser, som giver eller dræner, så skal jeg også lave tilsvarende sedler om mig selv. Hvornår jeg giver eller dræner de andre.
    Ellers vil jeg tillade mig at mene, at metoden ikke duer. For mig i hvert fald

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Tusind tak for sit svar – og for de fine overvejelser. Det giver stof til eftertanke. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkage med jordbær og nougat-chokomousse