Billige point hos chefen ;)

Et gyldent slaraffenland af velgørenhed

IMG_7439JFAGC2017 fbTiden går bare SÅ hurtigt. Jeg husker det, som var det i går, at jeg sad og tegnede på det smykke, som jeg har designet for Jewelry for a good cause 2017 #jfagc17 – og nu er det her…eller næsten. Man kan i hvert fald bestille det og det lanceres sådan helt officielt d 23. august.

Det er den perfekte lille gave til dig selv eller én du holder af. Det koster 599, og hele overskuddet går til mit velgørende formål. Skærmbillede 2017-06-01 kl. 21.12.01

Jeg har designet et smykke med motivet “nu” der flankeres af hhv. en rød og en lyserød sten. Armbåndet er designet til fordel for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser of selvskade, som jeg i øvrigt er ambassadør for. Som nogle af jer måske ved, – det er ingen hemmelighed, – har jeg haft bulimi som teenager, og véd derfor hvor vigtigt det er med en organisation, der arbejder for at hjælpe både pårørende og personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse. LMS’ arbejde er af afgørende betydning.

Armbåndet symboliserer min mor og jeg. Det er to “tegn”, om man vil, som når de sættes sammen og spejles (som n og u) så opstår betydningen. Nu’et bliver symbolet på at være tilstede i livet. Være tilstede nu. Det tror jeg, at vi er rigtigt mange, der godt kan bruge at blive mindet om. Uanset om man har eller ikke har noget med spiseforstyrrelser at gøre. “nu” har relevans for os alle! Det håber jeg I kan se, og har lyst til at bakke op om.

7. juni kl 18.00, kan du i øvrigt komme og høre mig fortælle om, hvordan det gik til, at jeg kom mig over min spiseforstyrrelse. Det foregår hos LMS i københavn – læs mere her. (Det koster 50 kr at deltage)

Man kan forudbestille sit yndlingssmykke i shoppen her. Det vil sige, at der er flere flotte bud på smykker, designet af en række seje kvinder, der hver i sær har valgt deres eget formål at donere pengene til. Et helt gyldent slaraffenland af velgørenhed!
IMG_7432
IMG_7437

Jeg synes at armbåndet går rigtigt godt sammen med mine andre guldsmykker. Jeg bruger det næsten hver eneste dag. Jeg håber I vil gøre det samme 🙂

IMG_7431

   

2 kommentarer

  • Signe

    Kære Annemette
    Det er så fint dit armbånd, og jeg ville elske at gå med det, både som et symbol for mig selv og min, heldigvis vundne, kamp mod anoreksi, og for dem som stadig kæmper. Desværre synes jeg at prisen er lidt i den høje ende? Ved selvfølgelig ikke hvad det koster at producere, men på SU, kan jeg desværre ikke være med.
    Men jeg har sat det på ønskesedlen ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Kære Signe, 599 er hvad det koster, når der både skal dækkes guld, sten og produktion ind. Så jeg kan desværre ikke gøre neoget ved prisen. Men jeg er rigtigt glad for at du ønsker dig armbåndet! Jeg håber du får det! Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billige point hos chefen ;)