Halvslappe tissemænd til Fifty Shades i mørket

Alarmerende lavt niveau hos alarm 112

IMG_5070Jeg oplevede noget rigtig grimt i nat – på vej hjem fra premieren på Fifty Shades i mørket.

Jeg måtte ringe 112 for at tilkalde en ambulance og få hjælp.

Lad mig opsummere.

Jeg kører langs Kulsviervej (en lidt større vej) – ikke langt fra mit hjem. Ud af øjenkrogen ser jeg en mand falde af cyklen, inde på cykelstien. Han ligger helt stille – på den der alarmerende måde. Særligt fordi jeg så, at han knaldede ryggen og baghovedet direkte ned i asfalten. Jeg holder ind til siden. Det sner og er pisse koldt. Jeg skynder mig at løbe over og tjekke om han er ok. Det er han ikke. Jeg kan slet ikke få forbindelse. Faktisk var jeg et kort øjeblik bange for at han var død.

Jeg ringer 112.

Jeg får hjælp. Jeg forklarer meget nøje, hvilken gade jeg befinder mig på, sjusser mig frem til et husnummer og jeg understreger at jeg er i nærheden af det lyskryds, hvor vejen til DTU krydser Kulsviervej – hvor jeg befinder mig ca 50-100 m fra. Jeg nævner flere gange at jeg er på Kulsviervej, og at det er lige ved det lyskryds, hvor at vejen mod DTU krydser Kulsviervej… jeg giver hende endda et husnummer, som jeg efter aller bedste overbevisning ved stemmer meget godt – det gør jeg fordi jeg véd, at hvis man kigger på et krak kort, så kan man se hvor det er.  Jeg bliver spurgt om han er vågen. Om han er fuld? Om han er ved bevidsthed. Jeg svarer.

Skærmbillede 2017-02-08 kl. 17.31.59

Jeg bliver bedt om at forlade ham for at se hvad vejen hedder – altså den vej der krydser. Det forstår jeg simpelthen ikke. Hende i røret burde have absolut tilstrækkelige oplysninger til at kunne finde det rette lyskryds. Jeg forklarer, at jeg under ingen omstændigheder vil forlade manden. Det lykkes mig at få lidt “liv” i ham. Han er stadig meget svær at få kontakt med og han har fråde om munden og trækker vejret meget ustadigt. Jeg kan kommunikere meget sporadisk med ham. I røret er damen ret sur. Hun forklarer mig at jeg skal gå over og se hvad vejen hedder. Jeg sætter mig imod og beder hende undersøge det. Hun må da for fanden have adgang til et kort – jeg tænker at det er hende, der sidder foran en computer (antager jeg!). Hun siger til mig, at burde have ringet via app’en, så de kunne få min præcise placering. App’en!!! (wtf!)

Nu bliver jeg GAL. Helt ærligt. Hvis man ringer 112 – så er det sgu da nok fordi noget er ret galt, og ikke fordi at man skal have en lektion i, hvilken app jeg burde bruge og samtidig sørge for at have en gps sat til. Det ender med at jeg må sætte mig ind i min bil, tænde for gps’en for at bekræfte hvor jeg er og give navnet på den krydsende vej.

Efter ca 4-5 minutter kommer der en mand forbi i bil. Han kan se at noget er galt eftersom min bil holder ind over vejkanten. Han er brandmand og kan hjælpe. Han snakker med dame fra alarmcentralen – og heldigvis tager han situationen mindst ligeså alvorligt som jeg. Han bekræfter mig i, at han heller ikke havde forladt manden. Den unge mand, der ligger på jorden bliver kold i sneen mens vi venter på ambulancen. Jeg tør ganske enkelt ikke tænke på, hvad der var sket med ham, hvis jeg ikke havde set det ske. Cykelstien ligger nemlig lidt væk fra vejen, så man ville ikke opdage at han lå der, hvis ikke jeg havde set ham i selve faldet. Og mit bedste bud er, at han enten var bevidstløs eller bare var falde i en dyb søvn. Han havde åbenstående jakke og ingen hue. Han var ikke klædt på til det kolde vejr.

Der kommer endnu en bil forbi efter ca 15 min og hun kan hjælpe med en pels, som vi lægger over manden på jorden.

Ambulancen kommer efter ca 20 min. Manden får hjælp, og jeg antager at alt gik godt.

Vil I ikke nok huske at lade være med at bevæge jer alene ud i kulden til fods eller på cykel hvis I er meget fulde! (som jeg antager at manden var). Tænk jer nu om. Det er simpelthen for farligt. Den unge mand, der faldt af cyklen kunne meget vel have frosset ihjel i løbet af natten.

Jeg er utroligt oprørt over hvor ringe service jeg fik med alarmcentralen i røret. Jeg siger ikke, at 112 ikke fungerer – men denne gang var det ikke en god behandling jeg fik. Det var ikke nogen særlig kvalificeret hjælp. Blandt andet gik der lang tid før at damen i røret overhovedet kommenterede på, om manden mon blødte fra hovedet eller om han havde nogle andre brud. Der var mørkt, og det var svært for mig at se, – og det havde faktisk været rigtig dejligt med en hjælp i røret og ikke en sur/belærende dame, der hellere ville snakke apps og vejnavne end at assistere mig med at yde den rette hjælp til manden på jorden. Hun burde have hørt mig om jeg kunne førstehjælp. Hun burde have spurgt mig om han skulle kaste op. Hun burde have spurgt mig om der var hul i hovedet på ham. Hun burde have spurgt mig om jeg selv havde drukket. Der var meget hun burde have gjort – før hun beordrede mig væk fra patienten. Måske hun burde have spurgt mig hvorfor jeg stod fast på ikke at forlade ham?

Nå men. Jeg kom hjem. Manden kom med ambulancen. Jeg er dog rystet.

10 kommentarer

  • Ulla

    Du er så mega sej. Jeg fatter simpelhen ikke hvorfor det skal være så svært for alarmcentralen, når man ringer til dem. Hvad fanden gjorde man førhen inden alle fik mobil. Håber du trods alt er okay efter sådan en omgang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det alarmcentralen kunne have gjort var at sende en ambulance i din retning med det samme – så var den i det mindste på vej hen mod dig! Så kunne hun have spurgt om alt det hun burde have spurgt om – imens der var hjælp på vej! Det kunne jo være de var kørt direkte til dig ved hjælp af den adresse du havde givet!
    Mega sejt du var så vedholdende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Jeg har én gang i mit liv prøvet at ringe 112. Vi var en flok studieveninder (sygeplejestuderende) i byen. På et halvsent tidspunkt er vi på et diskotek, hvor der ikke er ret mange mennesker. Der sidder en yngre fyr ved baren (han forekom mig nu ikke at være specielt fuld), og pludselig falder han bagover og KNALDER baghovedet ned i gulvet uden at tage fra på nogen måde. Vi iler selvfølgelig til; han trækker vejret, men er bevidstløs – og det vedbliver han at være, selvom vi gør alle tænkelige tiltag for at få ham til at komme til bevidsthed. Jeg går udenfor og ringer 112, og får en ret ligeglad mand i røret. “Hvem er han? Har han ikke nogen venner med? Kan I ikke finde nogen, der kender ham, og følge ham hjem?” Og sådan blev han ved længe – til trods for at jeg med alle faglige udtryk og argumenter forklarede ham, at manden var bevidstløs. Og i øvrigt forklarede, at ingen vidste, hvem han var – og spurgte, om han forestillede sig, at vi skulle bære ham hjem? Til sidst blev jeg så træt og irriteret og sagde: “Hør her, kammerat! Vi er 8 hér, som snart er uddannnede sygeplejersker. Vi har gjort alt efter bogen, men manden er fortsat bevidstløs. Hvis du ikke sender en ambulance, er det DIT ansvar fremadrettet!” (Og alle 112-opkald bliver optaget – så jeg vidste udmærket, at han ville stå i en jævnt dårlig situation, hvis fyren havde en blødning i hjernen el.lign.) Og “sjovt nok” gav det pote, for så meddelte han, at han ville sende en ambulance.
    Det er grænsende til det groteske, at man skal trækkes rundt i manegen, når man ringer 112!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Hold da op en historie. Jeg er godt nok glad for at du også var vedholdende! Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vivi

    Min telefon er for gammel til at downloade appen, Iphone 5.
    Det må være alarmcentralens fornemste opgave at assistere personen, der ringer ind istedet for at belære. Skal der lig og nedbrændte huse til før der bliver gjort noget ved problemet? Hvem får vi fat i når vi ringer 112, læge, sygeplejerske eller politimand/kvinde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lulu

    Fedt du hjalp 🙂

    Men damen fra 112 har ret. Hun kan jo ikke sende hjælp hvis hun ikke aner hvor i er.

    Så jo. I sådan en situation bliver du nødt til at forlade ham.

    Du alene ville jo ikke kunne hjælpe ham.

    Man lærer på førstehjælpskurser at tjekke til offer og dernæst hente hjælp.

    Men bortset fra det.. den app hun nævner er genial! Den bør alle have.
    Man ringer til 112 via appen ?

    ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Nej, du tager fejl. Det må jeg sige. For hvis en adresse, der hedder Kulsviervej nr 50 ikke er præcis nok… så ved jeg sgu snart ikke! Jeg gav hende en adresse og forklarede blot hvor og ved hvilket kryds jeg var. Hun HAVDE fået en adresse af mig! Og alligevel bad hun mig forlade manden. Så at skrive, at hun ikke anede hvor vi var – det er en direkte misfortolkning 🙂 Kh AM

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • N

      Fra en der arbejder indenfor sundhedsvæsnet kan jeg kun give dig ret, Annemette! Jeg er SÅ træt af at du kan give dem den præcise adresse og de så stadig “ikke kan finde det”. De bør få nye IT systemer hvis de ikke kan krakke det samme som en selv eller på anden måde slå det op.
      En App er da smart, hvis du er 16. Men helt ærligt der er mange som ikke har smartphones, især dem som faktisk har brug for hjælp (ældre, hjemløse osv).
      Fedt at DU hjalp. God dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      tak for din tilbagemelding. Det varmer. Knus AM

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Sikke en skrækkelig oplevelse. Jeg syn’s det er fantastisk at du står fast, bevarer overblikket og insisterer på at blive ved manden. Han er vel nok heldig at netop DU kom kørende. Bliver trist over at høre den behandling som alarmcentralen udsætter dig (og manden) for. Det er desværre ikke første gang man hører om den slags. Jeg undres og tænker over hvilket “værktøj” de mon sidder med. Som du skriver er adressen jo lige til at slå op/google. Lidt det samme “adresse-hysteri” som de oplevede da badehotellet i Jylland brændte. Hvad mon det skyldes!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvslappe tissemænd til Fifty Shades i mørket