Hvor bliver kagerne af?

Som mange af jer måske har opdaget, ja så er det ikke fordi jeg vælter mig i kagebagning lige for tiden. Så man kan måske fristes til at spørge: “Hvor søren bliver alle kagerne af?”

Mens I grubler over det – så kan I da lige prøve min opskrift på “to-die-for” Kanelsnegle.

Men svaret er, at kagerne kommer! Don’t you worry.

Jeg har bare rigtig travlt med at holde sådan en 5-8 bolde i luften på én gang, så jeg har lige ladet lagkagefadene stå lidt for en kort periode. Men det betyder ikke, at jeg ikke beskæftiger med med kage. Det gør jeg. Absolut. Jeg har blandt andet skrevet og fotograferet en bagebog for børn til fordel for OBH Nordica i december måned. Derudover er jeg i fuld gang med at skrive på Lagkagebogen, som I måske allerede har læst om, og så er der faktisk også en konfektbog på vej. Ja, man må da sige, at jeg får udgivet nogle bøger…haha. Jeg havde aldrig troet at det skulle blive min hovedbeskæftigelse, men sådan er det jo faktisk endt. Eller næsten da. Nu er jeg jo også blevet fuldtids-blogger, YouTuber, Tv-vært og mor i løbet af 2016. Så der er sket en del. Hvilken titel giver man sådan én som mig? Kom gerne med forslag. “Kagekone” klinger lidt forkert. “Blogger” dækker ikke helt. “Multikunster” lyder lidt for prætentiøst. Hvad Søren kalder man mig?! Måske jeg slet ikke har brug for en titel. Måske jeg bare er Annemette Voss.

Men jeg vil lige spørge jer om noget.

For her på bloggen er det jo rimelig nemt at finde mine opskrifter. Når jeg siger rimelig, så er det fordi vi er ved at udvikle lidt på udseendet, så der kommer bedre menuer og oversigter – men indtil videre kører det fint (nok). Men på min Instagram har jeg valgt at glemme alt om følgere, likes etc. – og derfor får I heller ikke billeder af kager med glimmer non-stop. Der får I bare mig, og mit liv. Fordi sandheden er, at hvis jeg skulle bage så meget og hele tiden dele billeder af mit bagværk, så ville jeg slet ikke kunne varetage alt det andet jeg har gang i. Og jeg lever altså ikke kun af at bage – selvom nogle af jer tror det. Så en gang i mellem kommer der en kage og en opskrift.

Men ville det være en idé at lave en instagram konto, der udelukkende viser billeder af mine kager? Jeg “ejer” faktisk navnet Kagedronningen på Instagram – men er det for “flot” et navn at bruge om en selv. For selvglad? Help me out.

Jeg håber at I vil følge med på Instagram – for now – på min egen profil, for der kommer snart masser af lækre lagkagebilleder, når vi skal i gang med at skyde fotos til bogen. Can’t wait.

God dag!

5 reaktioner

  1. Hej Annemette!

    Jeg følger dig både på insta og her på bloggen, og jeg syns det er SÅ hyggeligt. Jeg ser dig mere som et helt menneske, hvis arbejde består af at være offentlig figur, krydret med virkelighed, baby, kage og indimellem flotte kjoler og hår og den slags. Altså en hel pakke. Det er toppen! Jeg gider personligt ikke følge nogen på insta, som er for ensidet. Som med Mascha og Julie fx også, så er det jo jeres personlighed og liv man kan lide at følge. Også når det er helt almindeligt med grædende baby, og en tur i Netto :o)

    Kh fra Tina :o) ( tinafmadsen på insta hvis du lige vil se hvem jeg er også ha ha ). Det må vel egentlig være meget rart indimellem at se hvem det er der kommenterer og følger med ) :o)

  2. Og. ps: NEJ, du kan sagtens bruge “Kagedronningen” på insta. Det er hverken negativt eller selvhævdende syns jeg, og jeg ville fluks tilføje dig til mit feed :o)

  3. Hej Annemette.
    Først og fremmest tak, tak fordi bloggere som dig kan rykke en til det sted hvor man står idag.
    Jeg glæder migsom en syg til de nye bøger, var det noget med at man til lagkagebogen selv kunne indsende opskrifter?.
    Jeg syntes du skal lave en kage-profil, og kage dronningen er da det perfekte navn og passer lige til dig<3.

    1. Kære Lærke, hvor er du sød. TAK! Jeg vil skynde mig at lægge billeder ind på Kagedronningen;) Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN