Alt om mit nye job som tv-vært...

Ikke alle dage kan være pink

Skærmbillede 2017-01-14 kl. 18.43.44Midt i den her se-mig-hør-mig-og-lad-mig-vise-jer-mit-perfekte-liv-verden, som vi allesammen (ok, måske lidt en generalisering) befinder os i – særligt på de sociale medier, der finder jeg det nogle gange svært at være tro mod nu’et. For nogle gange står jeg midt i en situation eller går rundt med en følelse, der egentlig ikke er god. Sådan en dag havde jeg i går. Den var helt grå – på alle måder. Jeg vågnede træt, jeg følte mig grå og trist, jeg hoppede i det grå joggingtøj og jeg var mat og ikke som jeg plejer (som er en væsentlig mere bubbly udgave end dén jeg lige har beskrevet).

Men på Instagram, FB etc føler jeg ikke rigtig, at den negative side af livet er velkommen. I hvert fald ikke sådan rigtig. Jeg oplever, at jeg selv føler et behov for at lægge et positivt eller pænt post ud og gerne et billede af en fin kage eller hyggestunder med mine børn. Men sandheden (i går) var den, at jeg virkelig ikke gad bage de tre dåbskager og de 50 muffins, som stod på opgavelisten for min fredag, og jeg var egentlig bare skide-træt af at være mor til Luca, der ikke har ladet os sove i snart 8 dage nu. Han sover ikke – overhovedet! Jeg er ved at blive sindssyg. Så jeg havde ikke lyst til at inspirere jer læsere med noget som helst. Jeg havde ikke lyst til at vise hvor skønt et liv jeg har (for bevares, det har jeg da bestemt!) – næh, egentlig havde jeg bare brug for en krammer. Om ikke en fysisk én – så bare en mental krammer.

Og derfor skriver jeg dette indlæg. For jeg lagde nemlig ovenstående billede op på Instagram med følgende tekst:

  • annemettevoss Grå. Det er følelsen i dag… træt og lidt grå. ⚪️ men Hey… jeg har jo alt at være glad over! Dejlige børn, god kæreste, nyt job, godt helbred… dog mangler jeg søvn (i rigelige mængder) – så nu…cheer up! Dammit!!! #annemettevoss #grå

Og tænk engang, der kom den sødeste besked fra en følger tilbage – og den hjalp bare: “Mys til dig søde?ikke alle timer kan være pink❤”

Og ved I hvad? Det er helt rigtigt. Ikke alle år, dage, timer, minutter kan være pink. Livet er en stor palette af farver – og i går var min farve altså grå. I dag har den været noget mere pink, som den plejer. Jeg har været på bryllupsmesse og det i sig selv er ret bekræftende.

God aften allesammen. Tak til hver og én af jer for at I læser med. Jeg håber I kan bruge det til noget.

3 kommentarer

  • Annemette

    Så vidunderligt og smukt skrevet
    Befriende og ærligt
    Og ægte
    Det er livet i sin kerne
    Skrøbeligt og brutalt
    Mørkt og lyst
    Godt og skidt
    Hårdt og værdifuldt
    Et eventyr med mørke passager, som hører alle de gode eventyr til…
    Men fuld af netop dette – liv

    Tak fordi du turde sætte ord på
    Tak for alt det du giver og bidrager med – gennem dine kagers skønhed men i lige så høj grad din eminente måde at være netop dig på – et helt perfekt uperfekt menneske
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Så vidunderligt og smukt skrevet
    Befriende og ærligt
    Og ægte
    Det er livet i sin kerne
    Skrøbeligt og brutalt
    Mørkt og lyst
    Godt og skidt
    Hårdt og værdifuldt
    Et eventyr med mørke passager, som hører alle de gode eventyr til…
    Men fuld af netop dette – liv

    Tak fordi du turde sætte ord på
    Tak for alt det du giver og bidrager med – gennem dine kagers skønhed men i lige så høj grad din eminente måde at være netop dig på – et helt perfekt uperfekt menneske
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      TUSIND TAK. Det var da et rigtigt dejligt svar… Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt om mit nye job som tv-vært...