Kan du se forskellen? Se godt efter...

Kransekagetop – opskrift og how-to (med hjælp fra Lisbeth Østergaard)

skaermbillede-2016-12-20-kl-15-25-58img_2199

Lige nu er det jul og det jo meget snart nytår – og jeg kan faktisk ikke begynde at forklare jer, hvor mange mennesker, der ringer til mig i disse dage med spørgsmål omkring juelbag og kransekage. Det er faktisk ikke kun telefonen, der er rødglødende – nej det er sandelig også facebook, instagram og youtube, hvor det vælter ind over linien med spørgsmål. Og jeg vil bare så gerne besvare jer allesammen – men det kan jeg altså ikke nå, for så får jeg da aldrig sovet (og søvn er ikke noget, der er meget af i min verden lige pt.) – sååååøøøhhhh… Jeg har inviteret Lisbeth (I véd hende den über-smukke fra TV) med i mit køkken – for hun skal nemlig lave kransekage til alle sine gæster nytårsaften, og det vil jeg så lige hjælpe hende med – og I kan jo få alle de gode tips med på vejen.

Here goes…

Kransekagetop (ca 8-10 pers.)

Kransekagemasse
150 g flormelis
50 g æggehvide
500 g ren rå marcipan

Sprøjteglasur
150 g flormelis
1,5 past. æggehvide

Sådan gør du:

Kransekagemasse: Rør flormelis og æggehvide godt sammen til en ensartet glasur. Ælt marcipanen blød og tilsæt lidt efter lidt (det er vigtigt!) glasuren, som æltes ind i massen. Når din kransekagemasse er klistret og ensartet – det vil sige uden klumper af marcipan – så fjerner du den masse, der sidder fast på fingrene. Vask hænderne, og nu kan du nemt samle kransekagemassen, uden den hænger ved dine hænder. Kom kransekagemassen i en frysepose, tryk den let flad, og kom den i fryseren i ca 45 min.

img_2172

img_2173

img_2176

Så skal du måle af. Du skal bruge følgende:

1 kugle á 15 g.

1 pølse á 20 g – trilles til 6 cm

og så…

25 g: 8 cm

30 g: 10 cm

35 g: 12 cm

40 g: 14 cm

45 g: 16 cm

50 g: 18 cm

55 g: 20 cm

60 g: 22 cm

65 g: 24 cm

og – sådan forsætter du bare…

Sørg for at arbejde på en ren og tør bordplade, rengør evt. undervejs. Det gør udrulningsprocessen nemmere. Se billedet herunder.

img_2177

img_2178

Skær enderne af dine pølser af diagonalt og saml dine ringe af kransekagemasse. Form forsigtigt – med lidt vand på fingerspidserne – ringene, så de er lidt bredere langs bunden og lidt smallere i toppen. Se billedet!

img_2181

Sørg også for, når du samler ringene, at jævne overfladen lidt ud, så du sikrer dig, at dit kransekagetårn bliver lige – altså ikke det skæve tårn i Pisa.

img_2182

Placer dine kransekageringe på en bageplade – faktisk gerne en bageplade med en bageplade under – yes 2 bageplader – for så undgår du, at dine kransekager brænder på under bunden.

img_2184

Bag kransekageringene ved 190 grader varmluft i ca 10-12 min – men du skal kigge efter. Det varierer meget og kommer an på din ovn. De skal have samme farve som på billedet herunder!

img_2186

Lad krasekagerne køle af på bagepladen – men du må meget gerne (med stor fordel) dekorere dem med glasur mens de stadig er en lille smule lune. (men kun lune – ikke varme – for ellers smelter glasuren).

HVIS DU VIL FRYSE DEM – så gør det nu, inden du dekorerer!

Rør en glasur af flormelis og æggehvide. Glasuren skal være så tyk, at den først begynder at flyde sammen efter 3-4 sekunder, hvis du rører i skålen. Og den skal helst flyde meget langsomt sammen. Form et kræmmerhus af bagepapir – se her for tips (2 minutter inde i videoen folder jeg kræmmerhus) – og dekorer dine kransekageringe. Start med den nederste. Mens glasuren stadig er våd kan du placere den næste ring og dekorere den – og så fremdeles…

Det kan altså være rigtig svært – det måtte Lisbeth også sande – så hvis du gerne vil have et helt perfekt resultat – så øv dig lidt på et kosteskaft først. 😉

img_2187

img_2189

img_2188

Drys evt. med guldstøv til slut, hvis du vil gøre det ekstra festligt! Og hvis du har en virkelig sikker hånd, så kan du jo skrive årstallet øverst, f.eks. 2017 🙂

Husk at dele jeres billeder af mine opskrifter med #annemettevoss (TAAAAAK!)

Rigtigt godt nytår!

skaermbillede-2016-12-20-kl-15-26-09

img_2191

img_2192

 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan du se forskellen? Se godt efter...