Skriv dog pænt, dit røvhul!

Stollen – tysk julebrød

skaermbillede-2016-12-07-kl-20-50-59Jeg har lovet jer en opskrift på det tyske julebrød “Stollen”. Der findes mange forskellige varianter – nogle med marcipan æltet ind i dejen, andre med marcipanen lagt i en pølse ned igennem brødet, som her. Du kan jo gøre, som du ønsker. Men sådan har jeg altid bagt Stollen.

Opskriften er udviklet af mig, og den stammer fra min bog “Brød vi samles om” – af OBH Nordica. Foto: Baes fotografi

STOLLEN
1 brød
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 30 min.
Hævetid: 1 time 30 min.
Bagetid: 10 + 35 min.

GÆRDEJ
2 dl sødmælk
25 g gær
1 æg, str. M/L
80 g sukker
1 tsk. bordsalt
75 g blødt smør
500 g hvedemel
50 g korender
50 g lyse rosiner
50 g røde cocktailbær
100 g syltet appelsinskal

I ØVRIGT
2 spsk. smagsneutral olie
200 g ren rå marcipan
1 spsk. flormelis

Lun mælken og rør gæren ud heri. Rør det sammen med æg, sukker, salt, smør og halvdelen af hvedemelet. Tilsæt lidt efter lidt resten af hvedemelet, mens dejen ælter videre ved medium hastighed i en røremaskine med dejkrog. Ælt dejen igennem i 10 min. og tilsæt undervejs korender, rosiner, hakkede cocktailbær og hakket syltet appelsinskal.

Hæld et par spsk. olie i skålen og vend dejen rundt i det, så den slipper skålens sider. Dæk dejen til med et fugtigt viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time.

Vælt dejen ud på en bordplade drysset med lidt hvedemel. Tryk den aflang og en smule fladere. Form en lang, flad pølse af marcipan, som passer til længden af brødet og placér den ned langs brødets midte. Fold siderne af dejen ind over marcipanen og tryk dem sammen, således at marcipanen indkapsles i midten af brødet.

Placér brødet med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk brødet til med et fugtigt viskestykke og lad den efterhæve ved stuetemperatur i 30 min.

Bag brødet i 10 min. ved 190 grader (varmluft), skru derefter ned til 160 grader og bag brødet færdigt i ca. 35 min., til det er gyldent. Lad det køle helt af på en rist.

Drys med rigeligt flormelis inden servering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skriv dog pænt, dit røvhul!