Jeg forkæler min mor med tysklandstur...

Tre kvinder og en baby – på tur…

skaermbillede-2016-12-01-kl-14-38-54Egentlig er vi jo kun to kvinder – og en baby. Troede jeg! Eftersom jeg har inviteret min mor med til Tyskland på juletur, sammen med Luca og jeg. Men da vi drog fra København her til morgen, blev jeg hurtigt klar over, at vi faktisk er tre. Der er mig, naturligvis, der er min søde, overskudagtige, kærlige mor, – og så har min mor simpelthen også taget sin “stedfortræder” med – i form af sin indre angstprovokerede pensionist-turist, der ikke magter de helt store udfordringer. 😉

Min mor er kun 57 år gammel – hun ser skide godt ud, er altid frisk og frejdig, og kan klare det meste – en rigtigt super mama – på ingen måde en gammel træt pensionist, bevares! Men hun opfører sig altså nogen gange lidt som om. Her gik jeg og troede, at jeg skulle have en babysitter med på turen, der kunne give en hjælpende hånd (hvilket hun jo også gør) – men jeg har sandelig også fået min sag for – for gud forbyde, at vi skal gå i raskt tempo for at nå toget med kuffertoppakning og baby på slæb. NEJ! nej nej nej. Vi skal helst have GOD tid, for den unge dame kan ikke kapere noget der tangerer en stram tidsplan. Så dét har jeg heldigvis også sørget for at der er masser af – altså tid i planen.

I vores familie har vi noget, som vi kalder “Olsen-genet”. Min mors pigenavn er Olsen – og det stammer derfra – fra min Morfar. “Olsen-genet” er det gen, der gør, at vi allesammen helst vil have kontrollen. Et kontrol-gen, hvis jeg skal være helt ærlig. Et pisse irriterende kontrol-gen…hah! Jeg kender det selv, og har det i nogen grad. Derfor er det også helt perfekt, at det er mig (moi – me – MIG!), der har styr på vores lille Tysklandstur. Det vil sige billetter, flytider, togtider, hotel, biludlejning etc. Så, i denne omgang er det altså min kære kontrol-mama der bliver udfordret. Men hun klarer det nu meget godt. Hun har lovet mig “at hun bare følger med”…

Men når alt det nu er sagt, så må jeg alligevel indrømme, at hun har styr på sagerne. For heldigvis havde jeg min top-tjekkede-I-know-it-all-og-har-styr-på-mit-shit-mor med – ellers var jeg endt på det helt forkerte fly. Yes, den er sgu god nok. Jeg var i hvert fald på vej ud i den helt gale ende af lufthavnen her til morgen, hvis det ikke lige havde været for min kære mor, der råbte vagt i geværet – “Stop, stop!…B6, Annemette!!!! ikke A7” (Jeg protesterede endda i første omgang – men måtte give mig – hun havde jo ret!)

Og for lige at sætte det hele i et positivt lys – så kan jeg bare sige, at det er utroligt dejligt og belejligt at have min “halv-gamle” mor med. Af en helt særlig grund. For hun sympatiserer nemlig med alle mine post-graviditets skavanker. Så når jeg går rundt og klager over ondt i lænden, ondt i nakken, ondt i bækkenet etc – så følger hun sødt op med at have ondt i sin tå, ondt i sin nakke og ondt i armen. Så på den måde har vi ligesom “fundet takten”. Ikke for langsomt, ikke for hurtigt.

I morgen skriver jeg noget mere om alle vores (forhåbentlige gode) oplevelser her i Tyskland.

img_1377 img_1364

Dette indlæg er nu ikke en annonce – men for at være på den sikre side vil jeg alligevel lige skrive, at min tur til Tyskland er i samarbejde med Tysk Turist Information.

2 kommentarer

  • Katharina da Costa

    *finder en ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina da Costa

    ?? åååh det er så skønt at læse – kender det så godt ? Glæder mig til at høre om du finderven opskrift i det tyske ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg forkæler min mor med tysklandstur...