Bange for at det ikke bliver pænt...

Honningkage med smørcreme (Kagemagi)

skaermbillede-2016-11-22-kl-12-11-53Ditte og jeg skyder julen i gang med en honningkage – fyldt med et betydeligt lag cremet vaniljesmørcreme. Nammenam. I kan godt kaste jer ud i det – også selvom I ikke normalt kan lide honningkage – for jeg lover jer (ama’r halshug), at den smager fantastisk godt…og det kommer fra mig, der nemlig ikke selv bryder mig om honningkage 😉

I onsdags udkom videoen, – og hvis du ikke har set den endnu – så skynd dig – det er jo den perfekte kage at bage her i weekenden, nu hvor der er advent.

Videoen ligger nederst i indlægget – og husk nu at SUBSCRIBE på vores YouTube kanal Kagemagi, for der kommer flere gode videoer her op til jul. Mere præcist – hver onsdag kl 15 🙂

Honningkage med vaniljesmørcreme og chokoladespejl

Til 8-12 personer
sværhedsgrad: medium
arbejdstid: 1 time 15 min.
bagetid: ca 45 min.
køletid: 30 min

Honningkage
2 æg, str. M/L
125 g brun farin
300 g hvedemel
1 tsk natron
½ tsk nelliker, stødt
1 tsk kanel, stødt
1 dl vand
½ dl kold kaffe
250 g honning, flydende

Vaniljesmørcreme
1 vaniljestang
180 g flormelis
250 g blød smør
2 pasteuriserede æggeblommer

Chokoladespejl
200 g god mørk chokolade
2 dl piskefløde

Iøvrigt
50 g god mørk chokolade
50 g god hvid chokolade
lidt bronze dust

Honningakage: rør æg og brun farin sammen. Sigt mel, natron, nellike og kanel i en skål og rør det sammen med æggesnapsen. Rør vand, kaffe og honning godt sammen i en skål, så honningen ikke danner tråde i dejen og rør det i massen. Hæld dejen op i en springform beklædt med bagepapir (28 cm i diameter). Bag honningkagen midt i ovnen ved 150 grader varmluft i ca. 45 min. Lad kagen køle af i formen. Når den er kold flækkes kagen med en savtakket kniv til to lige store bunde.

Vaniljecremen: Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud og mas dem sammen med lidt af flormelissen. Pisk vaniljesukker, flormelis og smør lyst og luftigt. Tilsæt æggeblommerne og pisk det godt sammen. Læg honningkagen sammen med smørcremen, og placer kagen på et stykke kagepap svarende til kagens centimeter i diameter.

Chokoladespejl: Hak chokoladen groft og kom det op i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet, og hæld den over chokoladen. Lad chokoladen trække i 2 min. inden den røres glat og blank med en dejskraber.

Stil et fad på køkkenbordet og placer en skål i midten af fadet. Placer honningkagen med kagepap under på midten af skålen og hæld forsigtigt chokoladengangachen ud over kagen, til den er helt dækket – også siderne. Skrab overskydende chokolade af siderne langs kanten ved hjælp af en finger/kniv. Tag forsigtigt kagen af skålen og placer kagen på et kagefad.

Blend først mørk chokolade i en mini hakker og kom chokoladekrymmelen op i en frysepose, og gentag processen med den hvide chokolade. Drys lidt bronze dust ned til begge slags chokolader og ryst poserne godt og dekorer honningkagen med chokoladepynten.

skaermbillede-2016-11-22-kl-12-12-02

5 kommentarer

  • Birch

    Den ser så lækker ud!
    Hvor længe kan dine kager generelt stå? Jeg tænker kan man lave dem dagen før og så opbevarer dem i køleskabet? Er de så stadig lækre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Letten

    Hej igen. Det gik rigtig godt med den hvide chokolade og sølv dust som krymmel. Jeg havde lige en krise da jeg fandt ud af jeg kun havde 100 g. chokolade til ganache, men det gik. Nu skal den bare smages. Glæder mig. Tak for lækre opskrifter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Letten

    Hvid chokolade som krymmel. Blandet med sølv dust. Det må komme an på en prøve ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Letten

    Jeg har kun sølv dust. Hvordan tror du det kommer til at se ud med hvid chokolade? Eller er det bedre at bruge mørk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • annemettevoss

      Sølv dust er fint, men både guld- og særligt bronzestøv hænger bedre fast på chokoladen. Tænker du hvid chokolade som overtræk – for det vil jeg ikke anbefale – det bliver alt for sødt! Eller tænker du hvid chokolade som krymmel, for det er super duper!

      Knus
      AM

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bange for at det ikke bliver pænt...