Mini donuts med appelsin og birkes

Jeg er simpelthen bare FAN af den der Donut Maker FLIP, som jeg har testet for OBH Nordica. Den er helt genial. Og igen har jeg udviklet en opskrift for OBH Nordica, of course, og den skal naturligvis også komme alle jer kageglade læsere tilgode. Hvis du ikke har en Donut maker, så kan du vinde den her på bloggen, eller selv anskaffe dig den hos isenkræmmeren….ja, eller du kan bage disse kager som små minimuffins i stedet. Så bag dem ved 180 grader i ca 8-10 min.

Små minidonuts med appelsin, birkes og smørcreme

36 stk. (beregn 4-6 stk pr. mand)
sværhedsgrad: let
arbejdstid: 10 min
bagetid: 10 min

Donutdej
130 g lyst rørsukker
2 æg, str M
1 tsk vaniljesukker
100 g smeltet, afkølet smør
175 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
1 stor appelsin, saft og -skal
1 spsk birkes

Smørcreme
1,5 æggehvide
150 g flormelis
125 g blødt smør
150 g flormelis
1 spsk citronsaften
1 knsp orange pastafarve

(Sæt Donut Makeren i stikkontakten fra start, så den er varm, når dejen er klar.)

Pisk sukker, æg og vaniljesukker hvidt og luftigt. Vend det smeltede smør i. Bland hvedemel med bagepulver og kardemomme og sigt det ned i dejen. Tilsæt appelsinsaft, fintrevet appelsinskal og birkes og rør forsigtigt dejen sammen. Kom dejen i en pose og klip at lille hul for enden. Fordel delen i de små rum i Donut Makeren, helt til kanten. Luk låget på og flip den rundt. Bag de små donuts i ca 2-3 min. Befri dem fra Donut Makeren og bag resten af de små donuts efter samme metode.

Smørcreme: Pisk en tyk marengs af æggehvide og 150 g flormelis. Pisk lidt efter lidt det bløde smør i massen. Pisk dernæst de øvrige 150 g flormelis i. Pisk længe til en hvid og luftig smørcreme opnåes. Tilsæt citronsaft og pastafarve til slut. Kom cremen i en sprøjtepose med en lille glat tylle og dekorer de afkølede donuts. Afslut med små røde skovsyrer.

Processed with Snapseed.

4 reaktioner

  1. Kunne være super lækkert med donate med Apple puree med ingefær og kanel topping med pumpkin pie drys 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN