Tjen penge på dine børns aflagte udstyr...

Min nye bog: Sjove fester for børn!

img_0085img_0090

img_0091

Jeg er bare utrolig stolt i disse dage – og det er med god grund. Indenfor de næste tre uger udkommer ikke bare én, men hele to bøger, som jeg har været med til at skabe. Den ene, der har I jo nok hørt om, KAGEMAGI, som er lavet i samarbejde med Ditte Julie Jensen.

Men den anden; “Sjove fester for børn”, som jeg har lavet sammen med fotograf og DIY-ekspert Sif Meincke – den er ny – og den har ikke tidligere været omtalt her på bloggen (eller nogen andre steder, for that matter). Det skyldes, at vi selv udgiver den, og har gået stille med dørene, da vi ikke var helt sikre på, hvornår den lige lå klar. Men nu er den her altså.

img_0089

Du kan bestille bogen NU.

Bogen koster 300 kr inkl forsendelse.
Den er på 256 sider, så det er altså noget af en moppedreng, du modtager for det beløb 😉

Følg linket her til min webshop

Om bogen kan jeg ganske kort sige:

  • Det er bogen for enhver husmor, der øsnker at holde skønne fester for sine børn.
  • Bogen for mødre, der gerne vil have en hjælpende hånd, når fødselsdagsfesten skal være ekstra magisk og det føles en tand uoverskueligt.
  • Bogen, der guider dig let og elegant igennem de sjoveste, mest finurlige og fineste festkoncepter for børn af begge køn og i alle aldre.
  • Bogen, der lader dig være kreativ og selv kombinere idéer og temaer, som det passer dig, men som også giver dig komplette løsninger, hvis du er mere til den slags.
  • Bogen, der bare SKAL stå på hylden fra dit barn kommer til verden og op igennem dit barns barndom.

img_0095

Understøttet af et hav af smukke, inspirerende fotos er det nemt at komme igang med de forskellige festtemaer, der strækker sig over alt fra gyserfest, fodboldfest, beachparty og til en vaskeægte prinsessefest. Hvert tema byder på udførlige opskrifter til både madlavning samt kagebagning, smukke invitationer, idéer til lege og underholdning samt borddækning. Intet er tilfældigt, og alligevel er det hele dejlig uhøjtideligt og nemt at komme igang med.

Du behøver ikke at at være brandgod til at bage eller specielt ferm til diverse DIY. Alle kan være med. Denne bog gør det nemt for dig at komme igang med festforberedelserne og guider dig såvel som inspirerer dig til at kombinere koncepterne på kryds og tværs. Og for at det ikke skal være løgn, så finder du bagerst i bogen skabeloner, som er nemme at overføre og rette sig efter, for at gøre det ekstra overskueligt.

Uanset om festen er for en dreng eller pige, om der skal spilles fodbold eller danses disko, så er der noget for ethvert barns smag. Det handler for Sif og jeg om, at turde have det sjovt i processen. Om at inddrage børnene uden at det bliver uoverskueligt. For fester for børn skal være sjove at udtænke, nemme at skabe og festlige at deltage i. (Right?!)

img_0092

img_0093

img_0088

 

1 kommentar

  • Lise-Lotte Neldahl

    Hejsa Annemette :-).

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig et eksemplar af bogen. Det er en forkælelse til mig selv (og også til familien 😉 ).

    Hygge Lise-Lotte

    P.s. Elsker at følge dig i alt det du laver 😉

    Lise-Lotte Neldahl Hjorth-Bak
    Degnebakken 37
    4100 Ringsted
    (Og den er til mig)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tjen penge på dine børns aflagte udstyr...