Denne kage er ganske enkelt fantastisk. En rigtig klassiker (i hvert fald bunden) i mit køkken. De s
Se næste indlæg >
Må man godt hade at være mor?
Inden I får jer selv helt op i det røde felt over mit valg af overskrift, så læs lige med…
Jeg er udemærket godt klar over, at “AT HADE” er et stærkt ordvalg. Men at være mor er bestemt også forbundet med nogle ret stærke følelser. I hvert fald de stærkeste jeg har oplevet. (Someone, correct me if I’m wrong!)
Jeg kigger naturligvis altid på mine børn og føler en meget stærk kærlighed. Men nogle gange, hvis jeg nu skal være heeeeeelt ærlig – og det har jeg lovet mig selv, at jeg vil være her på bloggen – så hader jeg faktisk rollen som mor lidt. Bare lige sådan “momentarily”… Eller måske er det ikke had. Måske er det nærmere et “øjebliks sindssyge” jeg rammes af, fordi jeg mærker, hvor hårdt det bare er, – at være mor! Benhårdt. God damn tough! Jeg mærker lige hvor krævende det er, og hvorfor at søvnfrarøvelse er direkte tortur.
For (honestly) når Luca har skreget mig op i hovedet – eller bare skreget på bagsædet, på motorvejen, hvor jeg intet kan gøre, – i godt en halv time, og når Hugo-Sander samtidig vil have mig til at hjælpe ham med at binde dobbeltknuderne op på hans snørrebånd (som han har bundet så stramt, at selv ikke superman vil kunne vriste dem fri), og Ferdinand brokker sig over, at vi skal have salat til aftensmaden mens han plager efter havrekiks (som jeg ikke har flere af i skuffen)…. så mærker jeg det! TRÆTHEDEN! (jeg har heller ikke sovet normalt i snart 8 år, det forklarer måske en del) – Så altså, i det øjeblik, hvor mine unger hiver i mig fra alle sider, og vil have mig til at løse umulige opgaver, så hader jeg det faktisk lidt. Ja altså – undskyld, at jeg er så direkte – men det er bare ikke altid helt rå rosenrødt, som man drømmer om. Så “hater jeg på” min rolle som mor. Jeg synes det er benhårdt, at jeg skal være alle steder på én gang og at det er mig, der skal have det totale overblik. Jeg hader faktisk, at jeg ikke kan være der for dem alle samtidig, og jeg hader at jeg skal prioritere. Gid man kunne være en blæksprutte – bare indimellem (wouldn’t that be pretty!).
Men så elsker jeg heldigvis, at jeg har en (rimelig) lang lunte, så det lykkes mig nok, – det meste af tiden – at skjule for mine unger at jeg er på randen af et nervesammenbrud….haha! Og så løser vi det – snørrebånd bliver bundet op, vi finder alternativer til havrekiks og Luca bliver trøstet…
Hvordan står det til hjemme hos jer?!
I’m with you girl?? Min dag i dag KUNNE også VÆRE MEGET BEDRE.. Har hold i nakken, helt op til øret? og skal køre bil, inde i centrum, dvs mit hovedet skal danse rumba for ikke køre cykelister ned..
Skal hente mine to piger fra dans og gymnastik, taber min parkerings billet på vej ind i maskinen, kan så ikke åbnede døren, for jeg har kørt for tæt på maskinen, bakke? forstår den bil bag mig, ikke helt?, Min pige kan ikke komme ud da hendes dør er børnesikret.. Stikker min fod ud af døren og lege twist (I mens jeg forestillede mig hvordan jeg skal får min krop som har ondt, under bilen, for at fange billetten?)
Når jeg så kommer ud fra det parkerings hus, så køre jeg ind i forkert bane, som så ender på en Motovejen, der så tag noget tid før jeg kan komme af igen, og kan så se bilkøen på den ande side? Amen altså!!!! Samtidigt med at jeg ved at min mand er der hjemme med vores pige 9 uger gammel pige, som er ked , sulten og skal ammes, og denne tur skulle kun max tag 45 min.. Så jo ligeså meget jeg elsker Morrollen ligeså meget ønsker jeg nogle gange bare at være MIG (Stavefejl er gratis i dag? eller de er nu altid gratis, en lille en fra mig til jer✨)