Jeg er rystet og såret.

ØV, ØV og ØV.

Jeg er ikke specielt sart. Det er jeg ikke. Men, det kan være hårdt at lægge krop og ører til de ting, man nogen gange bliver præsenteret for, når man som jeg, har valgt at blogge med et åbent hjerte og ærlighed. For det medfører jo, at ikke alle er enige. Fair nok. Men nogen gange så kan folks kommentarer gøre ondt. Jeg rejser mig nu nok igen, men tro ikke, at bare fordi jeg blogger her på et digitalt medie, at jeg så ikke stadig er et menneske af kød og blod. Det er jeg, og jeg har nemt til tårer. Jeg vil ikke kalde mig selv sart, men bestemt følsom.

Og i dag blev jeg præsenteret for en kommentar til et blogpost, som ramte mig lige i hjertet. Det ramte, at vedkommende så tydeligt kunne misforstå mine ord og tage så meget fejl af, hvem jeg, – mennesket bag ordene – egentlig er. Måske har mine ord været utydelige. Måske dårligt formuleret. Eller måske har vedkommende nærmest ønsket at tage fejl. Who knows. Men sådan er det jo. Jeg véd da udmærket godt, at man ikke kan gøre alle tilfredse – og det skal jeg heller ikke. Og vedkommende er naturligvis velkommen til at udtrykke sin holdning.

Mit eneste håb med dette indlæg er blot, at du derude, der sidder og læser med, vil huske på, at når du kommenterer på blogs og i øvrigt de sociale medier – så husk lige, at der er mennesker (rigtige mennesker) bag ordene. Så prøv, hvis du kan, ikke at skrive ord og beskyldninger, som du ikke ville sige ansigt til ansigt. For så må der være noget galt med retorikken. Lad os bevare en god tone og huske på, at vi alle har ret til at være her – med alle vores forskellige holdninger, historier, tanker osv. Men lad os skrive og tale pænt til hinanden. Eller hvad?!

/AM

Følg gerne med: Instagram @annemettevoss / @sweetcakekarma, Facebook eller via e-mail. Du kan købe mine kogebøger på shop.annemettevoss.dk