100% friendly - not so much!

Er jeg virkelig så irriterende?!

IMG_0161Jeg foragter (big time!) de dér perfekte mødre, der blot 2 uger efter deres fødsel poster billeder af fast maveskind med brysterne helt spændt op i nakken. Alt imens at de drikker en “super-øko-healthy-skinny-bitch-smoothie” og poserer med deres perfekte barn. Den slags kvinder er jo røv-irriterende!

And it turns out – I’m one of them… De trælse mødre… ØV!!! Eller rettere sagt, det fik jeg lidt, sådan mellem linierne, at vide for at par dage siden. Altså, at min post-fødsels-verden på Instagram ser lige lidt for perfekt ud, til at være sand. Og, jeg kunne næsten blive helt flov ved tanken – for sådan én kvinde/mor/instagrammer vil jeg ikke være. Jeg vil være ærlig. Og ærlighed betyder, at tingene ikke er perfekte – i min verden. For det er de langt fra. Nej tingene er lige præcis så uperfekte, som jeg synes de skal være – så alt føles rigtigt (helt perfekt!)

Uperfekt betyder, at jeg søndag morgen med strithår og søvn i øjenkrogen finder mig selv på toilettet…og i mens jeg forsøger at få tisset en tår sidder jeg samtidig og ammer Luca, fordi han ganske enkelt ikke kunne vente – og det kunne jeg så heller ikke, med mindre min blære skulle sprænges. Så dér sidder vi – ikke særlig perfekte. Men heller ikke et særligt velegnet image at smide op på de sociale medier – så jeg vil spare jer for dét billede! Men véd I hvad, – det er real! Jeg tror ikke der findes en mor, der ikke har prøvet lignenede. Der ikke har prøvet at blive skidt på, tisset på og gylpet på – og helt sikkert på de allermest uhensigtsmæssige tidspunkter. For sådan er det jo bare!

Læs også om mit “not-so-friendly” barn…

Og uperfekt betyder, at mit maveskind er helt slapt. Dødt. Ingen følelse i huden og ligner lidt en blød dej! Men det fortæller jo historien om, at Luca lige er kommet til verden. Og det er ok! Mine “love handles” er ikke bare små frække håndtag, der sidder fint i buksekanten, – nej de er nærmere sagt en slags kødpølser, der forsøger desperat at finde vej op over buksekanten, mens jeg desperat forsøge at skjule dem ved hjælp af bælter, stramme trusser, t-shirts, løse skjorter, you name it – men de forbliver kødpølser. Men igen, det er da ok! Det er sådan man ser ud, når man har født.

Så nej – jeg er ikke perfekt. Men jeg skjuler det sikkert meget godt 😉

Sagen er bare den, at det er tredje gang jeg er blevet mor. Jeg er ikke gået ind i en eller anden babybobbel, hvor jeg kun fungerer i joggintøj. Jeg er ikke blevet ramt af hormonelle tudeture og brystbetændelse. Jeg er ikke kronisk træt. Nej, faktisk er mit barn, Luca, en rigtig nem lille én af slagsen (bortset fra når han skriger midt om natten) – og han er glad og sund og veltilpas. Faktisk så kører det hele meget godt, og jeg er i stand til at arbejde samtidig med at Luca er på slæb. Sååå, – what I’m trying to say: Jeg forsøger ikke at portrættere mit liv perfekt. Det er det ikke. Men jeg har været heldig og haft et ret perfekt forløb efter Luca kom til verden, og dét vil jeg bare tillade mig selv at være glad for.

Nyd søndagen!

/ AM

IMG_9800

IMG_9989

(ja ok, jeg kan da godt se det… men det tog mig altså også 2 timer at gøre mig så fin! – og hey, et godt tip – sådan en løs skjorte skjuler løst maveskind meget godt…haha!! )

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100% friendly - not so much!