Hjælp mig! Hvad vil du vide om lagkage?

Vil du lære at lave croissanter?

Skærmbillede 2016-04-25 kl. 21.11.23Vil du lære at lave croissanter…til kæresten måske, – eller bare til dig selv – ene og alene for din egen fornøjelses skyld?

Jeg tænker, at du sikkert, som jeg, er VILD med croissanter? Eller…?

Jeg kan gå rundt i flere dage og drømme om hjemmebagte croissanter, men det kræver jo lidt tid at lave sådan nogle “sataner”, så nogengange bliver det bare til teboller… ha ha…

Men, hvis du også gerne vil lære at lave dine egne lækre croissanter – her med mandelfyld (meeeen du kan bare udelade fyldet eller ersatte med chokolade, hvis det er mere dig) – så se med i denne video. Jeg lægger naturligvis lige opskriften ind herunder – for nemheds skyld!

 

OPSKRIFT

Lækre Croissanter med mandelfyld

Denne opskrift på croissanter med mandelfyld er nem at lave. Croissanterne er skønne til en kop eftermiddagskaffe eller som en lækker overraskelse på morgenbordet.

16-20 stk croissanter
sværhedsgrad: let
arbejdtid: 25 min
hævetid: 45 + 30 min
bagetid: 15 min

Wienerdej
25 g gær
1 dl vand, koldt
2 dl sødmælk, koldt
3 spsk. lyst rørsukker
500 g økologisk hvedemel, koldt
1 tsk. fint bordsalt
250 g koldt smør

Mandelfyld
100 g ren rå marcipan 50 g lyst rørsukker
50 g blødt smør
50 g hakkede mandler

I øvrigt
1 æg, til pensling
2 spsk. mandelflager

Rør gæren ud i en blanding af koldt vand og mælk. Tilsæt en smule mel sammen med sukker og salt. Rør det godt sammen. Ælt melet ind i dejen lidt efter lidt og stop, når dejen slipper håndfladerne. Brug alternativt en røremaskine, lad dejen ælte 5 min ved medium hastighed med dejkrog. Stil dejen til hævning i 20 min.

Rul dejen tyndt ud til et rektangel på ca. 1 cm i tykkelsen. Bank det helt kolde smør fladt med en kagerulle og placer det på den ene halvdel af dejen. Fold den anden halvdel uden smør ind over den del med smør. Tryk dejen godt fast rundt om smørret. Fold dejens sider ind over midten så du har tre lag smør og fire lag dej. Læg dejen på køl i 15 min.
Rul nænsomt, uden at trykke, dejen flad til 1 cm i tykkelsen. Fold dejen sammen i tredjedele som før, så du nu har 9 lag. Læg dejen på køl i 30 min. Tag dejen ud og gentag processen. Nu har du i teorien 27 lag dej med smør mellem hvert lag – det kan være svært at se og gennemskue. Dejen er nu klar til brug.

Rør nu remoncen til dine croissanter sammen af marcipan, sukker, smør og mandler. Rul dejen ud til et stort rektangel på ca. 30 x 40 cm. Skær snit på tværs af dejen, således at 12 trekanter dannes. Placér en klat remonce på hvert stykke på den brede del. Rul croissanterne stramt sammen fra den brede del mod spidsen. Pensl dine croissanter med sammenpisket æg og drys med mandelflager.

Placér croissanterne på en bageplade, lad dem hæve yderligere 15 min. og bag dem midt i ovnen ved 220 grader i ca. 12-15 min., til de er gyldne og sprøde.

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp mig! Hvad vil du vide om lagkage?