Jeg kan blive helt rørt!

Min gode veninde Sarah har kastet sig ud i at bage. Hun har bagt denne fine kage, en kombination af et par af mine kager og pynten er inspireret af Dittes mousse-bombe kage:) Dén husker I måske fra Den store bagedyst. Og jeg har haft hende i røret en del gange (!) i løbet af de sidste to dage;) For at få råd og vejledning – som jeg giver med stor glæde. Og hun var også lige forbi igår og hente en lille pose fyldt til randen med diverse hjælpemidler og bageudstyr, så kagen kunne blive helt perfekt… Det er en helt normal del af min hverdag at venner, veninder og familie (særligt min Far) ringer for lige at høre, hvad de skal gøre, når de står midt i bageprocessen. For ikke at nævne alle de utallige henvendelser jeg modtager på Facebook;)

Det jeg blot vil sige er, at jeg bliver simpelthen SÅ glad, når jeg så modtager sådan et billede, som det herover – hvor jeg kan se resultatet. Jeg kan blive helt rørt! Det er bare så sindssygt godt gået af min veninde, når jeg véd, hvor stor en opgave det føltes som for hende. Jeg bliver virkelig glad når jeg kan se, at det lykkes for folk omkring mig, og at mine tips kan bruges til noget.

bliv ved med at sende mig billeder eller upload dem med hashtagget #annemettevoss, for så kan jeg følge med i, hvad I går og bager derude af mine opskrifter. Og I kan tro, jeg følger med med stor fornøjelse…

God bagning!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN