Med bind for øjenene…

Jeg har haft det så morsomt her til morgen. På job vel at mærke.

Egentlig skulle denne mandag have været min fridag – velfortjent oven på en sindssyg travl weekend med både dåbskagebagning, jylland tur/retur (to gange), optagelser for en ny beautykampagne med Irina Olsen og Cecilie Lind, medvirken i Callcentret med Danmarks Indsamlingen og deltagelse på Bryllupsmesse i Odense. (har jeg mon glemt noget…?) Det har været meget travlt, I tell ya’!

Men jeg kunne ikke sige nej til det jeg blev bedt om at medvirke i her til morgen. Der kommer naturligvis mere om det på et senere tidspunkt, men jeg vil nu alligevel lige dele det med jer – eller rettere, lige løfte sløret en anelse.

Jeg har øvet mig på at dekorere cupcakes – i mørke. Altså, det blev med bind for øjenene, da der ikke var særlig mørkt udenfor. Det er af en helt særlig grund, som har noget med WWF at gøre. Uhhh, jeg glæder mig til at sige mere…

Resultatet af mine anstrengelser kan diskuteres. (øh, eller ikke – det er vist tydeligt, at det tangerer pinligt…) Det er i hvert fald godt, at jeg ikke skulle vinde Den store bagedyst med bind for øjenene, siger jeg bare. Måske har jeg godt af lidt øvelse…he he. Jeg kan ydermere lige indskyde, at HELE min stue er fedtet ind i smørcreme og sølvkugler, der væltede ud over gulvet. Great!

God dag allesammen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN