På forsiden - med blomster i håret...

Se vores juledekorationer

IMG_0216IMG_0211

IMG_0212

Julen kommer tidligt i år – eller måske kommer den på præcis samme tid som alle de andre år, men i vores familie, som jo er en klassisk skilsmisse-én af slagsen, med 7/7 deling, så har jeg jo kun mine drenge hver anden weekend. Så enten var det ud og købe juletræ og lave juleoppyntning i denne weekend, ellers så ville der gå 14 dage før vi igen ville have muligheden. Så igår, lørdag, blev der julet helt igennem. Det vil sige at vi både fik bakset et stort og smukt juletræ ind bag i bilen, transporteret det op ad trappen (en seriøs udfordring da vi bor for enden af verdens smalleste trappe, tro mig!!!) og ind i stuen med juletrofæet. Efterfølgende blev juletræet pyntet, der blev lavt juledekorationer, hængt adventskrans op og lyttet til dansk-top julemusik. SÅDAN! Så er julen skudt i gang her i Lyngby.

IMG_0214

IMG_0218

Egentlig skal der jo ikke så meget til. Lidt gran, lidt glimmer, ler og et par lys. Så fandt jeg noget gammelt julepynt i skuffen – Særligt Ferdinand var MEGET begejstret for at få en diskokugle i sin dekoration – det fik han så lov til – selvom min indre æstetiker ikke var helt vild med resultatet, så fik han stor ros af mig for det flotte resultat. Men det er altså en god øvelse som Mor, at kunne give slip og bare nyde det resultat som ungerne nu engang kommer frem til. Også selvom det måske ikke er verdens smukkeste:) Men nu står de og pryder så fint i stuen og i vindueskarmen i køkkenet.

IMG_0221

IMG_0219

IMG_0220

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På forsiden - med blomster i håret...