Jeg skal være Mor, igen!

3. gang er lykkens gang – eller noget. 🙂 I så fald, så må det blive et utroligt lykkeligt forløb jeg har foran mig, for jeg venter barn nr. 3, – dog med en ny mand – så altså barn nr. 1 med Micky. Vi glæder os. Big time!

Efter flere ugers uvished og tøven ved tanken om graviditeten, så tør vi nu glæde os. Vi havde en lidt træls start på det hele, da vi oprindeligt fik at vide, at der var tvillinger – men at jeg muligvis nok havde aborteret den ene. Ja en lidt træls (som sagt) situation, men nu har jeg det helt ok. Så ok, at jeg godt kan dele med det verden omkring mig. Egentlig havde det været rart, hvis jeg selv havde hørt om lignende situation, inden jeg selv stod i den – men jeg havde faktisk aldrig hørt om, at man kunne abortere én baby og stadig have en anden baby tilbage i maven. Men sådan gik det altså. Og skal jeg nu bare være helt ærlig, så er jeg faktisk helt ok med udfaldet. Jeg blev sgu også lige lidt bange ved tanken om to børn i ét hug. Men var det sådan det var endt, så havde vi nok også klaret den.

Men i korte træk, baby er på vej – og melder sin ankomst i ultimo Maj. Jeg sætter nu mine penge på d. 11. maj (jeg plejer at føde lidt før tid…)

Bliver det en dreng, så skal han hedde Luca (efter min kæreste fodbold-idol – oh yes, I know!!! – he he) Men jeg har valgt bare at sige ok til det, da jeg synes navnet er meget sødt.

Bliver det en pige, skal hun hedde Rita, efter min kærestes Mormor, der efter sigende var verdens dejligste menneske. Og jeg er vild med navnet – det er både sødt, frækt og lidt old-school (og så skulle jeg selv have heddet Susan/Susanne efter en Kim Larsen sang (det blev det så alligevel ikke til), så nu kan mit eget barn altså få sig et rigtigt Kim Larsen-navn)

Det er status.

Og om et par uger vil jeg betale mig fra en kønsscanning, for jeg kan simpelthen ikke vente til januar med at få svar. Jeg skal nok holde jer opdateret, tro mig. Plus, det er jo oplagt at skrive juleønsker på ønskelisten, der enten er i lyseblåt eller lyserødt tema:)

IMG_0166

Maven har været virkeligt svær at skjule;)

 

 

10 reaktioner

  1. Kære Annemette,

    KÆMPE TILLYKKE TIL DIG og din kæreste naturligvis. Det var da en dejlig nyhed, og forstår godt at det var en lidt træls start på graviditeten, men dejligt at du er ok nu. Håber du får det rigtig godt resten af graviditeten og nyder det.
    Det bliver spændende at følge her på bloggen, så RIGTIG MEGET HELD OG LYKKE.
    Håber ikke at du har kvalme, fordi så er det ikke så fedt at stå og bage.

  2. Stort tillykke med babyen?
    Vi har en datter på 6 måneder som hedder Sonja, samme generation navn som Rita – så jeg er vild med navnet?

  3. Hej Annemette,

    Stort tillykke! Jeg faldt lige over dit indlæg og følte for at skrive en kommentar – så det gør jeg ?

    Jeg vil bare sige, at jeg selv skulle have været tvilling, men at det andet barn desværre også røg i svinget (så du kan være helt rolig, der er andre tilfælde ?).

    Men stort tillykke – glædelig nyhed! ?

  4. Stort tillykke. Bliver spændende. Kan berolige dig med at min søns bonusbedste ventede tvillinger i 2001 hvor den ene desværre også gik i sig selv. Hun fik dog en dejlig dreng ud af det som er sund og rask den dag i dag. Glæder mig til at følge din graviditet.

  5. Stort tillykke herfra..
    Jeg har også stået i den situation tilbage ved min første graviditet.. Endte med en dejlig stor basse. Og er nu mor til 4 dejlige kageglade unger.. ? Jeg gætter på 14/5 så har vi to børn født på samme dato.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN