Fødselsdagsbrunch i børnehøjde

I går var det min søns 7-års fødsesldag. Han var SÅ stolt, – en MEGET stor dreng. Da jeg jo deler mine drenge med deres fra, så havde jeg desværre kun fornøjelsen af en fødselsdagsmorgen med ham, så vi fik suget sang og viftet med flag – helt som man skal. Og han forsøgte at sove rævesøvn, men han hviskede til mig, at vi skulle huske at vække ham med sang…åh så sødt…

IMG_6502

Men derfor var jeg jo nødsaget til at finde på en fødselsdagsfejring, som kunne afholdes i weekenden – så på Hugo-Sanders (fødselaren) opfordring blev hans nærmeste venner inviteret til fødselsdagsbrunch. Det fede ved det hele var, at Hugo-Sanders bestilling af menuen lød som følger: frugt, bacon, røræg, cocktailpølser, ristede løg, gulerødder og salat… Særligt de ristede løg undrede jeg mig over. Og naturligvis manglen på søde sager… Hvad er det de siger: man skal ikke servere brød for bagerens børn, eller noget?!

Men som den kagebagende Mor jeg er, så blev jeg naturligvis nødt til liiiiiige at snige nogle amerikanske pandekager og nogle vafler med hvidtøl ind på menuen, godt gemt mellem salat og frugt 🙂

Konklusionen på brunch i børnehøjde er SUPER GOD IDÈ. Det kan varmt anbefales at kæle om ungerne på dén måde, og jeg oplevede for første gang, tror jeg, at min søn og hans venner faktisk er blevet store nok til at sidde stille ved bordet og nyde maden mens de hyggede og snakkede. Stilheden varede dog ikke længe – men så er det godt man har en have, hvor de kan blive smidt ud og “krudte lidt af”.

Særligt vaflerne er bare SÅ gode. De bliver super sprøde udenpå og naturligvis bløde indeni, hvilket kan være svært med vafler. Opskriften smider jeg lige ind herunder… så kan du selv prøve.

IMG_6514

Sprøde vafler med hvidtøl

Antal: 12 vafler
Sværhedsgrad: let
Arbejdstid: 15 min.
Hviletid: 15 min.
Bagetid: 30 min.

Vaffeldej
200 g hvedemel
3 spsk sukker
2½ dl piskefløde
2 dl hvidtøl (eller anden øl)
3 æggeblommer
½ tsk salt
1 tsk kardemomme
100 g smør + ekstra til bagning
3 æggehvider + 2 spsk sukker

I øvrigt
God marmelade
Flormelis

Rør hvedemel, sukker, fløde og øl sammen til en tyk, jævn dej. Rør æggeblommerne i sammen med salt og kardemomme. Smelt smørret ved middel varme og rør det i dejen.

Pisk æggehviderne stive sammen med de 2 spsk sukker i en anden, ren skål til en sej marengs. Vend marengsmassen i dejen. Dejen skal være meget tyk i konsistensen. Lad dejen hvile køligt i 15 minutter inden brug.

Varm vaffeljernet op, til det er rygende varmt, og kom lidt smør på midten, inden dejen kommes på. Pas på ikke at fylde for meget dej i vaffeljernet, så det flyder ud over alle kanter. Bag vaflerne gyldne. Servér straks med god hjemmelavet marmelade og et drys flormelis.

IMG_6517

Hvis du gerne vil have opskriften på de lækre amerikanske pandekager, så ligger jeg lige linket her. Jeg fandt opskriften på Valdemarsro.dk. Link til Amerikanske Pandekager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN