Nu bliver det spændende, guys!

Det er nu alt det spændende begynder. Annemette og jeg mødtes om morgenen efter hun havde hentet Ditte, (fra Den store bagedyst!!!!!) som også er med os på messen. Vi kørte så til det mørke Jylland, og fik afleveret tingene på messen hvor vi skal stå, og fik gjort standen klar. Det var faktisk mega hyggeligt, og vi havde det bare virkelig sjovt.

Vi havde den sjoveste tur i Bilka! Vi havde alle tre taget en vogn, og så gik vi bare i krig. Vi gik frem og tilbage i butikken, spurgte efter hjælp, fik fyldt kurvene helt op til toppen og så lidt mere. Lad mig sige så meget; vi havde ikke plads til så meget som et sandkorn, før det hele ville vælte. Ekspedienten kiggede også lidt da vi kom op og skulle betale. Det var da også ret morsomt at gå rundt med dem (Annemette og Ditte) i Bilka, og se børnene, som jeg godt synes jeg kan tillade mig at kalde dem, kigge efter dem, og gå helt i chok da de så, at der var hele to fra Den Store Bagedyst. Jeg fik mig et godt grin.

Vi skulle spise hos Annemettes forældre, og vi havde det rigtig hyggeligt. Vi fik snakket meget sammen alle tre, og vi lærte hinanden bedre at kende.
Da klokken blev lidt over ni skulle vi hente Marie, på vej hjem til lejligheden. Skøn pige, med en fed personlighed!
Jeg er så beæret over at have muligheden for at møde sådan nogle skønne personer. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor fantastisk vi får det i weekenden!

Annemette og jeg snakker om at lave en Q&A her sidst på ugen, så det ville være fantastisk hvis I begyndte at tænke på nogle spørgmsål. Der vil selvfølgelig blive lagt et opslag op på hendes Facebook med nærmere info.

IMG_6171 //Pernille

5 reaktioner

    1. Tjo, det er der nok noget om – men når man skal købe 136 æg til bagning på messe – og valget står mellem buræg/skrabeæg/økoæg, så vandt pengepungen og buræggene altså over de økologiske. Jeg er også bare en helt almindelig forbruger… 🙂

  1. Jeg er faktisk også lidt skuffet over buræggene. Jeg ved godt der er en kæmpe prisforskel, men går ud fra at du på en eller anden måde bliver betalt for at møde op til kreative dage? Eller måske kan trække forbrug fra på en eller anden måde.

  2. Hej Annemette
    Buræg er ikke noget jeg vil støtte/køber men når det så er sagt så hvis en høne har det godt ligger den æg, dvs at burhøns der ligger æg så har de det optimalt så faktisk er der intet dårligt ved det. Jeg køber dog ALTID skrabe æg da det efter min optik er det bedste og der hvor hønsene og æggene bliver passet på bedst muligvis. Og hvad folk siger med at man skal købe økologiske æg, så kan jeg fortælle at lige i dette tilfælde med æg så er det sådan her man bør købe 1. Skrabeæg 2. Buræg 3. Øko æg. Måden jeg har sat det op på er efter hvordan man ønsker både dyrene og æggenes bedste. I min optik er det op til hver enkelt hvad man vælger at købe så du skal bare være helt ligeglad med de negative kommentare. skrabeæg er det jeg vil anbefale men det er selvfølgelig folks eget valg. så lad endelig ikke dig påvirke af folk der har så møg travlt med hvad andre gør!

    1. Jo men, skrabe-hønsene udsættes for næb-trimning – det gør burhønsene ikke. Og det er noget man diskuterer en del, da det kan volde kroniske smerter ved hønsene. Der er vist både plusser og minusser ved begge. Men jeg tror måske bare, at jeg køber de økologiske fremover – så slipper jeg for den løftede pegefinger 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN